Køerne har indtaget KFC’s nye stald November
2009 |
|
De første dyr er nu flyttet
ind i den nye tilbygning på Kvægbrugets Forsøgscenter. Der mangler dog stadig
en del af arbejdet med at renovere den eksisterende stald, så køerne har
selskab af håndværkere nogen tid endnu. |
|
Der arbejdes på højtryk på Kvægbrugets
Forsøgscenter i øjeblikket for at få byggeriet og især renoveringen den eksisterende
stald færdig i god tid inden jul. Men allerede nu har de første køer indtaget den
nye del af stalden og er tilsyneladende godt tilfredse med de nye omgivelser.
Det resterende arbejde består hovedsagligt i opsætning af inventar, diverse
installationer mm. |
|
|
|
|
|
|
|
Både KFC’s ansatte og brugere ser meget frem
til at få taget de nye staldfaciliteter i brug. De åbner op for et tæt
samarbejde mellem DJF’s forskere og Kvægbrugets Forsøgscenter vedrørende
indretning og brug af skåneområder, hvor der vil blive sat fokus på
staldindretning til køer i sidste del af goldperioden, perioden omkring
kælvning samt lige efter kælvning. Desuden vil faciliteterne give en større
kapacitet til at kunne undersøge sammenhængen mellem køernes fodring,
effektivitet og påvirkning af klima og miljø. Udvidelsen
er støttet af EU, Foreningen Plan-Danmark, Nykredits
Fond og endvidere har Fødevareministeriets Landdistriktsprogram ydet tilskud
til udvikling af disse faciliteter. Du
kan læse mere om udvidelse her. Flere
oplysninger Centerleder Christian Børsting E-mail: Christian.Borsting@agrsci.dk Tlf.: 8999 1310 / 2261 1911 |