IT-personale altid klar til at rykke ud

 

Maj 2007 

 

KFC’s systemudvikler Jes Nielsen kan andet end at udvikle systemer til indsamling af data, til gavn for de mange forsøg, der bliver gennemført på KFC. Han er også altid klar til at rykke hurtigt ud, når det brænder på.

 

I samarbejde med IT-medarbejder Connie Middelhede har de gennem tiden udviklet og vedligeholdt hardware og software, der skal sørge for, at opsamlet data ender det rigtige sted – nemlig hos forskerne.

 

Samtidig med deres store ekspertise på hver deres område, er de altid klar til at give kvalificerede svar, når medarbejderne på KFC har brug for det.

 

 

Der er hurtig udrykning, hvis man har brug

for hjælp af Jes!

 

Den vigtige datahåndtering

 

På KFC bliver der produceret utroligt store mængder af data. Vigtigheden af Jes’ og Connies funktion, kan derfor ikke beskrives i ord.

 

Det er ikke kun et spørgsmål om at få indsamlet data. Det er også et spørgsmål om, at data gemmes sikkert, så de aldrig forsvinder igen, hverken ved nedbrud af software, hardware eller strømsvigt.

 

Endvidere er det utroligt vigtigt, at man får fanget eventuelle fejl undervejs og efterfølgende får dem valideret, inden de mange data bruges af forskerne.

 

 

 Connie og Jes i en aktiv diskussion

Her ses ét af de værktøjer/tjeklister der bruges i det daglige

 

 

 

 

Brug af tjeklister

 

Kontrollen foregår bl.a. ved, at man har forskellige tjeklister på KFC’s intranetsider.

Disse bruges i det daglige arbejde af medarbejderne på KFC til at finde fejl i dataopsamlinger eller andre registreringer.

 

På KFC er der gennem tiden blevet udviklet meget hardware og software mellem IT-personalet i samarbejde med eksterne firmaer og KFC’s personale, da der oftest ikke findes noget færdigt på markedet.

 

Her finder du en oversigt over de mange forskellige styringsredskaber, som findes på KFC.

 

 

 

Flere oplysninger:

Centerleder Christian Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter