Kalves vandoptagelse

   en mulig sygdomsindikator på gruppeniveau?

 

August 2006

 

I svinestalde er det normalt at bruge dyrenes vandoptagelse som en sygdomsindikator. Diarre vil f.eks. medføre et øget vandforbrug, og hvis der ikke sættes ind, derefter et faldende forbrug. Virussygdomme som f.eks. influenza medfører et nedsat vandforbrug. Grise rammes ofte af sygdomme på gruppeniveau, således at flere dyr bliver syge på én gang og dermed kan vandforbruget også overvåges på gruppeniveau.

Vandforbruget er en god indikator for sundhedstilstanden hos en gruppe grise

Kalve har ikke et fast drikkemønster på gruppeniveau

For at kunne bruge vandforbruget som indikator kræves, at vandforbruget er nogenlunde konstant pr. døgn, idet afvigelser ellers ikke vil kunne registreres. Dette har i et forsøg på KFC vist sig ikke at være tilfældet hos gruppeopstaldede kalve, hvor der er store variationer såvel mellem døgn som inden for et døgn. En del af denne variation kan skyldes, at kalvene var opstaldet i ret åben stald med sider af net, så staldtemperaturen stort set fulgte udetemperaturen.

 

Kalve bliver ikke syge på gruppeniveau

Sygdom hos kalve optræder oftest på enkeltdyrs niveau, hvor det hos svin oftest er på gruppeniveau.Alt i alt gav en en syg kalv i gruppen ikke et tilstrækkelig udslag i vandforbruget til, at dette kan registreres og bruges som en indikator for kalvenes sundhed.

 

 

 

 

Vandure kan bruges til at overvåge vandtilførslen

Selvom vandure ikke umiddelbart kan bruges til indikation af sygdom hos kalve er de bestemt ikke uanvendelige. Kalvenes vandforsyning er særdeles vigtig og et system, der giver alarm når vandtilførslen er i uorden vil være en god ting.

 

 

 

 

 

 

 

Vandkopper og mælkefodringsautomat blev monteret med vandure, som blev koblet på en pc. Her ses et ur uden afdækning.

Læs mere i FarmTest af FarmWatch til kalve

 

Yderligere oplysninger:

Centerleder Christian Børsting, KFC