Virkningen af forskellige mælkerationer og fravænningsprincipper på udviklingen af krydssugning hos kalve af forskellig race

 

September 2004

 

 

Formål

Formålet med projektet er at undersøge virkningen af henholdsvis trinvis og pludselig fravænning fra mælk, ved høj hhv. lav mælkemængde, på udvikling af krydssugning hos kalve. Endvidere skal kvierne følges i to år for at følge udviklingen af uønsket adfærd såsom yverpatning.

 

Baggrund

Opstaldning af kalve i fællesbokse med automatisk fodring af mælk og kraftfoder kan have en positiv effekt på kalvenes adfærd og velfærd. Med automatisk mælkefodring har kalvene mulighed for at få tilfredsstillet deres naturlige suttebehov, hvilket kan reducere unormal sutten på andre kalve (krydssugning).

 

Et tidligere forsøg på KFC (Jensen og Holm, 2003) viste at kalve på lav mælkemængde havde flere forgæves besøg til mælkeautomaten end kalve på høj mælkemængde. Kalve på høj mælkemængde optog endvidere automaten i kortere tid over en 24 timers periode end kalve på lav mælkemængde.

 

Kalve på en høj mælkemængde, fodret to gange om dagen fra pattespande, udfører mindre krydssugning end kalve på en lav mælkemængde (Jung & Lidfors, 2001), hvilket indikerer at sult er medvirkende årsag til adfærden (Rushen & De Passillé, 1995). Denne effekt fandtes dog ikke i et forsøg hvor mælken blev udfodret fra en automat, hvor kun 75% af kalvene udførte krydssugning (Jensen og Holm, 2003). Lidfors (1993) fandt, at krydssugning var relateret til mælkemåltidet og adfærden er stimuleret af mælkeindtag. Krydssugningen reduceres således efter fravænning, hvor mælken ikke længere stimulerer derfor. Der er dog en stærk sammenhæng imellem kalve som udfører krydssugning før fravænning og kalve som udfører krydssugning efter fravænning. Keil og Langhans (2001) fandt at ud af 27 kalve som udførte krydssugning før fravænning var der stadig 17 som fortsatte en uge efter fravænning, hvorimod der kun var en kalv ud af 11 kalve, som ikke udførte krydssugning før fravænning, som startede med krydssugning efter fravænning. Trinvis fravænning fra mælk kan medføre mere krydssugning, fordi de små mælketildelinger stimulerer suttemotivationen. Dette kan specielt være et problem i kombination med lav mælkemængde, fordi kalvene på lav mælkemængde i forvejen er disponeret for denne unormale adfærd (De Passillé & Rushen, 1995). Da det samlede energiindtag er en medvirkende årsag til udvikling af krydssugning, kan et øget kraftfoder optag igennem mælkeperioden mindske denne effekt (Keil & Langhans, 2001). Kalve på lav mælkemængde kan dog ikke helt kompensere for den lave mælketildeling, da de endnu ikke er fuldt udviklede drøvtyggere (Foldager et. al.,1986).

 

Hypoteser

Mælkefodringsperiode

Forsøget undersøger effekten af mælkemængde og fravænningsmetoden på udvikling af krydssugning.

 

0 – 6 uger gamle:

Kalve på lav mælkemængde vil udføre mere krydssugning end kalve på høj mælkemængde. Derudover vil kalve på lav mælkemængde optage mere kraftfoder end kalve på høj mælkemængde.

 

6 – 8 uger gamle:

Kalve på trinvis fravænning vil udføre mere krydssugning end kalve på pludselig fravænning. Kalve på lav mælkemængde vil stadigt udføre mere krydssugning end kalve på høj mælkemængde. Kalvene på høj mælkemængde og pludselig fravænning vil udføre mindst krydssugning.

Kalve på trinvis fravænning vil æde mere kraftfoder end kalve på pludselig fravænning.

 

Fra 8 uger og op:

Kalve som bliver pludseligt fravænnet ved 8 uger vil udføre mere krydssugning umiddelbart efter fravænning end kalve som er blevet trinvist fravænnet over 2 uger. Kalve på høj mælkemængde og pludselig fravænning vil udføre mest krydssugning umiddelbart efter fravænning. Derudover vil kalve på den trinvise fravænning æde mere kraftfoder i tiden umiddelbart efter fravænning end kalve som bliver pludseligt fravænnet.

 

Kalve på høj mælkemængde vil have en større tilvækst end kalve på lav mælkemængde igennem mælkefodringsperioden.

 

Opfølgningsperiode

Smagen af mælk stimulerer et suttebehov hos kalve, men kalve på lav mælkemængde og kalve som bliver trinvist fravænnet vil ikke have mulighed for at udtrykke denne adfærd fuldt ud og vil derfor have et underskud af naturlig sutteadfærd, hvilket bevirker at de kan begynde at udføre krydssugning. Denne krydssugning kan de overføre til tiden efter fravænning.

Kviekalve som blev gradvist fravænnet vil udvikle mere sutterelateret unormal adfærd senere i livet end kviekalve som blev pludseligt fravænnet.

Kalve som bliver pludseligt fravænnet vil dog udføre krydssugning umiddelbart efter fravænning pga. det energiunderskud de oplever ved at gå fra en fodring mere eller mindre udelukkende bestående af mælk til en fodring kun bestående af kraftfoder og hø.

 

Metode

Forsøget er delt op i seks blokke af 12 kalve af blandet køn og race (72 kalve i alt). Kalvene tages fra koen efter ca. 24 timer og opstaldes i kalvehytter indtil de skal indsættes i forsøget. Kalvene fodres med råmælk de første fire dage (8 liter per kalv per dag til store racer og 4 liter per dag til Jersey). Fra kalvene er fem dage gamle bliver de gradvist tilvænnet mælkeerstatning over to dage. Når der er samlet fire kalve, og den yngste er 10 dage gammel, vil de, to og to, blive tilfældigt fordelt på enten trinvis eller pludselig fravænning (tabel 1), og flyttet til boksene med transponderstyret mælkeautomater, herefter blive de efterfølgende kalve sat ind når de er 10 dage gamle indtil der er totalt 12 kalve i sektionen.

 

Tabel 1. Beskrivelse af de to behandlinger

Behandling	Beskrivelse
Mælkemængde	Kalvene skal have enten høj (H) 9,2 l/dag eller lav (L) 4,8 l/dag mælkemængde fordelt over mindst fire måltider. Mængden tilpasses kvæg race, den viste mængde er for SDM kalve.
Fravænning	Kalvene skal enten fravænnes pludseligt, når den yngste kalv er 8 uger gammel eller trinvist over to uger, begyndende fra den yngste kalv er ca. seks uger gammel (43 dage for lav mælkemængde og 40 dage for høj mælkemængde)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fravænning

Lav mælkemængde: Trinvis fravænning starter når den yngste kalv i blokken er 43 dage gammel, dvs. trinvis formindsket mælkemængde med fire måltider per dag, over to uger.

Høj mælkemængde: Trinvis fravænning starter når den yngste kalv i blokken er 40 dage gammel. Den anden gruppe derimod fortsætter med samme mælkemængde og antal måltider indtil den yngste kalv i gruppen er otte uger gammel, hvor mælken bliver taget fra samtlige kalve, derved den pludselige fravænning for den anden gruppe. Begge grupper har fri tilgang til kraftfoder under hele perioden.

 

Indsamling af data

Kalvenes brug af både mælke- og kraftfoderautomaten, antal besøg per dag, optagelse af mælk/kraftfoder, registreres automatisk over hele perioden (kraftfoder dog fra den yngste kalv er 5 uger gammel til den er 9 uger gammel). Kalvenes adfærd bliver indsamlet ved direkte observationer fra klokken 6.00 – 10.00 og igen fra klokken 18.00 – 22.00. Observationerne foretages 24 timer før den gradvise fravænning, når den yngste kalv i gruppen er syv uger gammel, 24 timer før og efter den pludselige fravænning samt 72 timer efter den pludselige fravænning. Kalvenes adfærd optages på video igennem to døgn når den yngste kalv er 45 og 52 dage gammel. Figur 2.

 

Vejning

Kalvene vejes ved fødsel, ved indsættelse i gruppen og herefter hver anden tirsdag.

 

 

Figur 2: Tidsplan

 

 

Opfølgning

Kviekalvene følges i opdrætsperioden, fra fravænning til de er 24 måneder gamle, hvor de hver 3. – 4. måned vil blive observeret for unormal adfærd, specielt yverpatning, for at kunne identificere virkningen af mælkemængde og fravænningsmetode på udviklingen af yverpatning.

 

 

Litteratur

de Passillé, A. M. & Rushen, J. 1997. Motivational and physiological analysis of the causes and consequences of non-nutritive sucking by calves. Appl. Anim. Beh. Sci., 53, 15-31.

Foldager, J., Gildberg, L. B. & Refsgaard Anderson, H. 1986. Forskellige mælkemængder og fravænningskriterier til spædkalve. Statens Husdyrsbrugsforsøg, NR. 615.

Jensen, M. B. & Holm, L. 2003. The effect of milk flow rate and milk allowance on feeding behaviour in dairy calves fed by computer controlled milk feeders. Appl. Anim. Beh. Sci., 82, 87-100.

Jensen, M. B. 2004. Computer controlled milk feeding of dairy calves: The effects of number of calves per feeder and number of milk portions on use of feeder and social behaviour. Endnu ikke udgivet.

Jung, J. & Lidfors, L. 2001. Effects of amount of milk, milk flow and access to a rubber teat on cross-sucking and non-nutritive sucking in dairy calves. Appl. Anim. Beh. Sci., 72, 201-213.

Keil, N. M. & Langhans, W. 2001. The development of intersucking in dairy calves around weaning. Appl. Anim. Beh. Sci., 72, 295-308.

Lidfors, L. M. 1993. Cross-suckling in group-housed dairy calves before and after weaning off milk. Appl. Anim. Beh. Sci., 38, 15-24.

Rushen, J. & De Passillé, A.M. 1995. The motivation of non-nutritive sucking in calves, Bos Taurus. Anim. Behav., 49, 1503-1510.