Nye redskaber til at holde styr på kalvenes råmælksforsyning

Februar 2005

På Kvægbrugets Forsøgscenter fokuserer vi ved den månedlige sundhedsrådgivning på områder, hvor forbedret management kan øge besætningens sundhed. Senest har fokus været på at forbedre kalvenes immunstatus gennem en hurtigere og mere sikker råmælksforsyning. Vi har fundet at måling af immunoglobuliner (IgG) i blodet er et godt redskab til at sætte fokus på om råmælksforsyningen er i orden. Der skal både gives en høj mælkemængde (3 liter til jersey og 4 liter til store racer), og det skal helst skal være meget hurtigt efter fødslen. Faktisk bliver sikkerheden for, at kalvene opnår et tilstrækkelig niveau af immunoglobuliner væsentligt højere, når kalvene får mælk indenfor den første time. Desuden er det relevant at lave en flydeprøve i råmælken for at tjekke indholdet af immunoglobuliner, da indholdet varierer stærkt imellem køer. Hidtil er kalvene blevet behandlet forebyggende mod diarré Baggrunden for vores fokus på råmælksforsyningen er, at vi i de seneste halvandet år har behandlet alle kalve med præparatet Halukur i hele den første leveuge for at reducere antallet og sværhedsgraden af diarréer forårsaget af parasitten kryptosporidier. Praksis har hele tiden været, at kalvene skulle have tildelt 2-3 l mælk manuelt indenfor 6 timer, dog ikke hvis fodermesteren havde set, at de drak ved koen. Blodprøver viste at den anvendte strategi ikke var god nok I juni måned satte vi fokus på denne problematik, og der blev efterfølgende udtaget blodprøver fra 10 kalve, som blev undersøgt for indhold af IgG i blodet ved en hurtigtest, som landmænd selv kan udføre. Resultatet afslørede desværre, at den anvendte tildelingsstrategi langt fra var sikker nok, da kun 3 ud af 10 kalve havde det nødvendige niveau på 10 mg/ml i blodet. Det så derfor ud til, at mange af kalvene slet ikke havde optaget tilstrækkeligt råmælk i tide. Alle kalve tildeles råmælk manuelt Da disse resultater forelå ved rådgivningsbesøget i begyndelsen af august besluttede vi derfor, at alle kalve skulle fodres manuelt med 4 liter råmælk for stor race og 3 liter for jersey (såfremt koen havde en sådan mængde) indenfor 6 timer med mindre kalvene blev født om natten. Som det fremgår af Tabel 1 gav det et meget bedre resultat, idet 8 ud af de 10 kalve født i 2. periode fik tilstrækkelig råmælksforsyning. Ved 1 af de 2 med for lav IgG var der gået 8 timer før den fik råmælk. Stadig kalve der ikke får immunoglobuliner nok I den 3. periode har der været 5 ud af 13 kalve, som ikke har opnået et tilstrækkeligt IgG niveau i blodet. For at finde årsagerne til dette, har vi registreret dels antallet af timer indtil første fodring, dels hvor meget mælk de reelt fik optaget. Endelig er vi begyndt at lave en simpel flydeprøve med et kolostrometer (flydevægt) for at undersøge om råmælkens indhold af immunoglobuliner er tilstrækkeligt. Testen udføres ved at hælde mælk ned i et reagensglas, som flyderen sættes ned i, hvorefter indholdet aflæses på en skala. Ud af de 5 kalve med for lavt IgG i blodet i denne periode var 2 født om natten, så der var gået en del timer før de fik mælk og 2 havde fået råmælk, hvor indholdet i mælken var < 50 mg/ml immunoglobuliner, som er grænsen for at indholdet er tilstrækkeligt. Den sidste kalv med lav IgG var født 3 uger for tidligt. I alle 5 tilfælde med lavt IgG var der således problemer med tiden eller mælkens IgG-indhold. Færre tilfælde af diarré Som det fremgår af Tabel 1 er antallet af diarrétilfælde faldet væsentligt efter den første periode, hvor de fleste kalve fik for lidt råmælk. I både 2. og 3. periode var der også meget større risiko for diaré i de kalve, som ikke havde opnået et tilstrækkeligt IgG-indhold. Hurtig tildeling er vigtig På tværs af de 23 kalve, hvor vi noterede tiden indtil de fik råmælk, var der meget stor effekt af at give råmælken meget hurtigt (Tabel 2). For kalve, der fik råmælk indenfor en time var det kun 8%, som ikke opnåede tilstrækkeligt IgG i blodet. Allerede når der gik mellem 1 og 4 timer var det hele 40% af kalvene, der havde for lavt IgG, og denne andel steg helt op til 66% for kalve, som ventede i mere end 4 timer eller var født om natten. I alle tilfælde gik kalvene ved køerne indtil de havde fået tildelt råmælk manuelt. Absorptionen af antistoffer falder hurtigt efter fødslen Effekt af tiden indtil første fodring har været endnu værre end man umiddelbart kunne forvente ud fra Figur 1, som viser hvor mange antistoffer (IgG), der absorberes fra tarmen i forhold til tildelingstidspunktet. Ifølge figuren er IgG i blodet halveret, når der går 8 timer indtil fodringen. Problemet er naturligvis, at hvis niveauet selv ved tildeling kort efter fødsel ikke er ret højt, så stiger risikoen for utilstrækkelig optagelse for hver time, der går efter fødslen. Anbefalinger Vi kan derfor til andre besætninger anbefale med jævne mellemrum at lave IgG bestemmelsen i blod ved f.eks. 10 kalve i alderen 2-8 dage for at teste, om der er problemer med råmælksforsyningen i besætningen. For at sikre den store tildeling af råmælk på et tidligt tidspunkt kan det være nødvendig at tage en sonde i brug, ligesom en råmælksbank med mælk med højt IgG niveau er et vigtigt tiltag. Under alle omstændigheder kan man ikke regne med at alle kalve selv drikker tilstrækkeligt hos koen. Flere oplysninger: Centerleder Christian Børsting, KFC. E-mail: Christian.Borsting@agrsci.dk Tlf.: 8999 1310 Dyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg. E-mail: kek@landscentret.dk Tlf.: 8740 5305