Transponderstyret mælkefodring - et muligt sygdomsbarometer December 2005
På KFC undersøger man i perioden fra 31. oktober til 22. december 2005, hvilke ændringer der sker i kalvenes brug af mælkeautomater under sygdom.
Vigtig information kan gå tabt Transponderstyret mælkefodring er rationel, men ofte ensbetydende med opstaldning i store grupper. Dette giver en højere risiko for luftvejsinfektioner. Dertil kommer, at landmanden ikke overvåger kalvene i forbindelse med udfodring af mælk. Hermed mister man vigtig information om adfærdsændringer i forbindelse med eventuel sygdom - ændringer som typisk ville være opdaget ved spandfodring. Det kan eksempelvis være, at kalven er længe om at rejse sig, drikker mælken langsomt eller afbryder mælkeoptagelsen for tidligt.	Automatisk mælkefodring betyder ofte mindre overvågning og risiko for, at sygdomme ikke opdages i tide
Værdifulde mål for kalvens trivsel Transponderstyrede mælkefodringsautomater har imidlertid et stort uudnyttet potentiale i forbindelse med indikation af sygdom. Systemet giver nemlig mulighed for detaljeret at registrere den enkelte kalvs adfærd i forbindelse med mælkeoptagelse. Sådanne registreringer er værdifulde mål for, hvor godt kalven trives.	Registrering af adfærden i forbindelse med mælkeoptagelse fortæller meget om kalvens trivsel
Tidlig identifikation af syge dyr Hvis mælkeautomater kunne inkludere sådanne mål, ville de kunne hjælpe kalvepasseren med at opdage sygdomme tidligt. Undersøgelsen kan således danne basis for fremtidigt arbejde med udvikling af mælkeautomater til tidlig identifikation af syge dyr. Tidligere undersøgelser om mælkeautomater Yderligere oplysninger hos MargitBak.Jensen@agrsci.dk