Transponderstyrede mælkeautomater til kalve

       kapaciteten udnyttes bedre ved tildeling af høj mælkemængde

 

 

September  2005

 

 

De nyeste undersøgelser fra kalveforsøget på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) understreger, at mælkemængden er den faktor, som har størst indflydelse på kalvenes brug af drikkestationen. Kalve på lav mælkemængde (4,8 L/dag) brugte dobbelt så lang tid på forgæves besøg end kalve på høj mælkemængde (8 L/dag). Fravænningsprincippet ved mælkeperiodens afslutning ændrede ikke kalvenes brug af automaten.

 

 

 

 

Varighed af forgæves besøg fordobles hos kalve på lav mælkemængde

 

Mange forgæves besøg i drikkestationen er uheldigt, specielt ved en høj belægning, da drikkestationen blokeres for kalve, der har ret til mælk. Tidligere undersøgelser ved KFC af kalves brug af transponderstyrede mælkeautomater har vist, at kalve på lav mælkemængde, mange gange i døgnet, går ind i drikkestationen pga. sult uden at have ret til mælk. Dette resultat blev bekræftet af nye undersøgelser, der viser at kalve på lav mælkemængde brugte 30 min/dag på forgæves besøg mod 14 min/dag for kalve på høj mælkemængde (Figur 1).

 

 

 

          Minutter/kalv/døgn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Varighed af kalvenes besøg i drikkeautomaten i mælkeperioden

(HØJ = 8 L/dag, LAV = 4,8 L/dag)

 

 

 

 

Ingen betydning af fravænningsprincip

 

Ved anvendelse af transponderstyrede mælkefodringsautomater kan mælkemængden reduceres gradvist ved fravænning enten ved at reducere antallet af portioner, eller ved at reducere størrelsen af de enkelte portioner. I et nyligt gennemført forsøg blev virkningen af mælkemængde og fravænningsprincip undersøgt under gradvis fravænning over ca. 2 uger. På det tidspunkt hvor mælkemængden var trappet ned til den halve mængde, var der ingen virkning af hverken mælkemængde eller fravænningsprincip på, hvor lang tid kalvene optog drikkestationen. Andelen af de forgæves besøg hos kalve på begge mælkemængder udgjorde til gengæld nu 60 %, hvilket tyder på at alle kalvene reagerede på den gradvise fravænning ved at besøge drikkestationen oftere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lav mælkemængde gav større kraftfoderoptag

 

Forsøget viste også, at kalve på en lav mælkemængde optog mere kraftfoder i mælkeperioden (463 vs. 243 g/dag) og da mælkemængden var halveret under fravænning (1758 vs. 1463 g/dag). Der var ingen forskel i kraftfoderoptagelsen efter fravænning. Ligeledes havde kalvene på lav mælkemængde en lavere tilvækst før fravænning (657 vs. 737 g/dag), mens der ingen effekt var af mælkemængde på tilvæksten efter fravænning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På billedet ses en mælkeautomat til venstre og en kraftfoderstation til højre

 

 

 

Disse resultater understreger alt i alt, at der er et bedre samspil mellem kalv og mælkeautomat ved en høj mælkemængde. Nye undersøgelser skal vise, om kalvenes valg af antal måltider afhænger af, om de får en høj eller lav mælkemængde – og - om de ville vælge at fordele mælken på mere end 4 portioner, hvis de fik lov.

 

Se poster fra Åbent hus 2005 verørende forsøget her.

 

Yderligere oplysninger:

 MargitBak.Jensen@agrsci.dk