Fri adgang til majsensilage, kraftfoder og byghalm til tyrekalve

-         fokus på foderoptagelse og tilvækst

 

April 2006

 

Hidtil har majsensilage kun været anvendt i forsøg med tyrekalve på KFC, hvor der er anvendt fuldfoderrationer. Der har været afprøvet såvel store som små andele majsensilage i en sådan fuldfoderration. I praksis vil de fleste slagtekalveproducenter have vanskeligt ved at blande fuldfoder. Men tildeling af majsensilage på et foderbord er en mulighed i nogle produktionssystemer. Spørgsmålet er om nogle kalve vil æde for meget af majsensilagen og evt. vokse for lidt? Eller er separat fodring den helt rigtige måde at fodre tyrekalve/ungtyre på?

 


I praksis vil det være mest relevant at udfodre majsensilage og kraftfoder separat

 

Forsøgets formål

-         At fastlægge tyrekalves individuelle optagelse af kraftfoder og majsensilage på forskellige udviklingstrin, når disse to foderemner tilbydes ad libitum og separat

 

Forsøgsdyr

KFC’s tyrekalve indsættes efter fravænning i bokse af 6-8 tyrekalve i ungdyrstalden. Der vil indgå tyrekalve på forskelligt alderstrin. Fx en boks med 3 mdrs. kalve, en med 5 mdrs. kalve, en med 7 mdrs. kalve og en med 9 mdrs. kalve. Der vil blive registreret på 4-5 bokse i hver to måneder med i alt 24-30 kalve.


Forsøget vil blive udført i ungdyrstalden på KFC

 

 

Fodring og registereringer

Der tilbydes kraftfoder tilpasset forventet proteinbehov, fx 19 % protein til kalve <200 kg og 17 % protein til kalve >200 kg. Kraftfoder udfodres i den ene Insentec foderkasse. Der udfodres majsensilage i den anden. Der tilbydes frisk byghalm på foderbordet.

 

Kasser og foderbord fyldes op en-to gange dagligt, og majsensilagekasser tømmes dagligt. Kraftfoder og ensilageoptagelsen registreres individuelt via Insentec kasserne. Byghalmen registreres ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Optagelsen af majsensilage og kraftfoder registreres individuelt i foderkasserne

 

Ved registrerings start og -slut dobbeltvejes kalvene. Desuden dobbeltvejes kalvene hver måned. Kalvenes vægtændringer registreres over minimum en 2 mdr. periode, og de kan derefter overgå til et andet forsøg, hvis der er brug for det. Resultaterne kan opgøres per mdr.

 

Alle sygdomme og behandlinger registreres i elektronisk logbog.

 

Kalvene leveres til Dansk Kalv-konceptet, såfremt de når 375 kg, inden 10 mdr. Når de ikke det, eller er de blevet for tunge, fx over 385 kg, så fedes de videre til 440-450 kg.

 

Forventede resultater

Forsøget er en afslutning af det nuværende ”Dansk Kalv på grovfoder” projekt, hvor det støtter de nuværende afprøvninger i praksis. Resultaterne kan direkte anvendes til at afgøre, om majsensilage kan tildeles separat eller om det skal indgå i et fuldfoder. Prøvefodringen kan evt. afsløre, om resultatet er afhængigt af kalvens alder.

 

 

Resultater/relaterede artikler:

Ti år med slagtekalveforsøg på KFC, Del I: Kraftfoder, hø og halm, december 2010

Hvad æder slagtekalve, når de går i cafeteria? 2007

 

 

 

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Mogens Vestergaard, DJF, Afd. For Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring