Skal kødkvægskalve fravænnes tidligt eller sent?


Februar 2010

 

Betydningen af tidlig og sen fravænning hos kødkvægskalve er undersøgt på Kvægbrugets Forsøgscenter.  Alt tyder på, at kalvenes vægt ved slagtning samt slagtekvalitet er upåvirket af, om fravænningsalderen er 3 eller 6 måneder. Dog fik de tidligt fravænnede et forspring.


Formålet med forsøget på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) var at demonstrere, hvordan pleje af naturarealer med ammekøer kan kombineres med høj produktivitet og god slagtekvalitet af de producerede kødkvægsungtyre samtidig med, at økonomien er bæredygtig i både ammekoleddet og i slutfedningsleddet. Forsøget er blevet afviklet i perioden 2007-2009.


To forskellige fravænningsstrategier

I forsøget blev der afprøvet to forskellige fravænningsstrategier. Én hvor kalvene blev fravænnet ved 3 måneders alderen og én hvor kalvene blev fravænnet ved 6 måneders alderen. I alt indgik der ca. 90 kalve af racerne Hereford, Charolais, Simmental, Korthorn og krydsninger af Hereford/Limousine, Charolais/Simmental og Limousine/Simmental. Alle kalve kom fra private besætninger og blev slutfedet på KFC, hvor de blev fordelt på tre fodringsstrategier:

 

a.       Kraftfoder og halm

b.       En fuldfoderration af kraftfoder og 1. slæt græsensilage

c.       Separat tildeling af en fast mængde kraftfoder samt fri adgang til 1. slæt græsensilage


Betydningen af de tre fodringer vil blive omtalt i en senere artikel.


Tidligt fravænnede fik et forspring

Forsøget viste, at kalve som blev fravænnet ved 3 måneder var tungere ved 6 måneders alderen end de tilsvarende kalve, som blev hos koen indtil 6 måneders alderen, idet de havde et forspring på knap 17 kg.

Forskellen i vægt jævnede sig dog frem til slagtning ved ca. 1 års alderen (tabel).

 

Foderudnyttelsen fra 6 måneders alderen og frem til slagtning var ens for de to fravænningsaldre (tabel).

Slagtekvalitet upåvirket af fravænningsalder

Der var ingen forskelle i slagteresultaterne mellem kalve fravænnet ved 3 eller 6 måneders alderen (tabel).  Slagteprocenterne var næsten ens og slagtevægtene var 313 og 315 kg ved 369 og 371 dage. EUROP-klassificering for form og fedme og slagtekroppens farve var ens og upåvirket af tidspunkt for fravænning.

Derimod var der flere slagtefund og bemærkning for leverikter hos kalvene, som gik hos koen i 6 måneder. Forklaringen på flere leverikter hos disse kalve er sandsynligvis, at kalvene har græsset på lavbundsarealer og har været udsat for infektion via optagelse af larver fra leverikter. 

 

Kalve fravænnet ved 3 mdr. fik et forspring i fht. kalve fravænnet ved 6 mdr - forskellen jævnede sig dog frem til slagtning


Tabel. Betydning af alder ved fravænning for tilvækst og slagtekvalitet hos tyrekalve af kødrace.

Behandling

Fravænning
3 mdr.

Fravænning
6 mdr.

Signifikans

Antal dyr

41

42

 

Alder ind, dage

101

181

***

Alder slagtning, dage

369

371

NS

Vægt ind, kg

145

251

***

Tilvækst 0-6 måneder., gram per dag

1204

1150

NS

Vægt ved 6 måneder, kg

267

250

*

Tilvækst 6-12 måneder, gram per dag

1621

1646

NS

Vægt ved slagtning, kg

559

560

NS

Tilvækst, fødsel – slagtning, gram per dag

1409

1402

NS

Foderudnyttelse, 6 mdr. – slagtning, FE/kg tilvækst

4,83

4,71

NS

 

Levende vægt ved slagtning, kg

559

560

NS

Slagtet væg, kg

313

315

NS

Slagteprocent

57,9

58,2

NS

EUROP, Form

9,8

10,2

NS

EUROP, Fedme

3,28

3,16

NS

Kød/talgfarve

3,05

2,97

NS

Leverbylder, antal

2

2

-

Leverikter, antal

1

9

-

Lunge eller lungehindebetændelse, antal

2

5

-

Højre kolonne viser, om forskellen mellem behandlinger er statistisk sikker
(angivet med stjerner) eller ikke er forskellig (angivet med NS) eller ikke er analyseret (-).

Resultaterne vedr. de forskellige fodringssystemers betydning for tilvækst, foderudnyttelse og slagtekvalitet og økonomiberegningerne på disse bliver præsenteret på Dansk Kvægs kongres i marts 2010.

 

Forsøget på KFC blev finansieret af midler fra slagteafgifterne via Kvægafgiftsfonden.

 

Læs mere om forsøget her

 

Denne artikel har været bragt i Ny Kvægforskning, februar 2010

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

 

 

Flere oplysninger

Mogens Vestergaard, DJF, AU

E-mail: Mogens.Vestergaard@agrsci.dk 

 

Finn Strudsholm, AgroTech

E-mail: fns@agrotech.dk