Kviefodringens betydning for ydelsen som ko Januar 2010
Højt foderniveau i mælkefodringsperioden har en positiv effekt på den senere mælkeydelse. Derimod vil et højt foderniveau efter fravænning men før puberteten have en negativ effekt på den senere mælkeydelse. Foderniveauet efter puberteten har ingen nævneværdig betydning for den senere mælkeydelse.
Velkendt at foderniveauet efter fravænning og før puberteten kan påvirke mælkeydelsen Fodringen af kviekalve kan påvirke den senere mælkeydelse. Takket være solid dansk forskning på området, har det i flere år været kendt, at kviekalve, der fodres på et for lavt eller for højt foderniveau fra fravænning og til puberteten, giver mindre mælk i 1. laktation. Også udenlandske undersøgelser, bl.a. fra USA, bekræfter denne sammenhæng. Det absolutte tilvækstniveau afhænger af dyrets genetik (race). For kvier af SDM/DH forventer vi, at den maksimale ydelseskapacitet nås med en tilvækst på 750-850 g/dag i denne periode. Højt mælkefodringsniveau øger ydelsen i 1. laktation I de senere år er det også vist, at foderniveauet af kviekalven i mælkefodringsperioden kan have betydning for den senere mælkeydelse. En forøgelse af mælkeniveauet fra fx 4 til 8 kg/dag vil forøge tilvæksten før fravænning fra fx 500 til 850 g/dag og vil desuden forøge mælkeydelsen med 1-3 kg/dag i 1. laktation. Meget tyder på, at det især er det høje mælkefodringsniveau i de allerførste uger, der giver effekten (se tabel).
Tabel. Betydningen af mælkeniveauet før fravænning på kalvens senere mælkeydelse som ko
Betydning af proteinforsyningen før puberteten Udover foderniveauet, så kan specifikke næringsstoffer også have en effekt på den senere mælkeydelseskapacitet. I mælkefodringsperioden opnås der således en øget tilvækst hos kalven, hvis proteinniveauet øges fra fx 15 til 22 %. Men udover 22 % protein i mælkeerstatningen sker der ikke særlig meget. Så komælk eller gode mælkeerstatninger, som sælges i Danmark vil dække kalvens behov for protein. En 20 % forøget proteinforsyning ud over normerne efter fravænning men før puberteten kan give en positiv effekt på mælkeydelsen i 1. laktation, hvilket er vist i israelske forsøg. Formodentlig opnås effekten ved, at mængden af det senere mælkeproducerende væv i mælkekirtlerne øges.
Ekstra protein efter pubertet giver ikke mere mælk Danske forsøg har vist, at en underforsyning af protein i forhold til de danske normer reducerede tilvæksten hos kvier i aldersintervallet 13-22 mdr., dvs. efter pubertetens indtræden. Fodring efter norm (90-95 g fordøjeligt råprotein/FE) gav den højeste tilvækst, ligegyldigt om urea eller sojaskrå indgik som supplerings-protein i foderet. Men højere proteintildeling (op til 150 % af normen) i form af ekstra urea reducerede tilvæksten. Forsøget undersøgte ikke langtidseffekter på mælkeydelsen. Et nyligt afsluttet forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter, omfattende 145 kvier af Jersey, RDM og SDM/DH i aldersintervallet 10-22 mdr., viste ingen markante forskelle i tilvækst, kropsmål og huld mellem kvier fodret efter de danske normer og kvier fodret med 20 % ekstra protein. Reproduktionen som kvier, samt kælvningsalder og kælvningsforløb var også ens for de to grupper af kvier. Overraskende fandt vi, som en effekt af den øgede proteinforsyning, en tendens til reduktion i mælkeydelsen i 1. laktation (120 dages EKM ydelse). Dette sås hos Jersey, i mindre grad hos RDM men ikke hos SDM/DH. (se figur). Resultaterne tyder altså på, at man ikke kan øge kviernes mælkeydelse ved at overforsyne med protein efter puberteten.	Figur. EKM mælkeydelse i 18 uger efter kælvning
Denne artikel er tidligere blevet bragt i Ny Kvægforskning nr. 6, december 2009 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Flere oplysninger: Mogens Vestergaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet E-mail: mv@agrsci.dk