Betydning af kraftfodertildeling for køernes adfærd i malkerobotter

 

Maj 2006

Ved automatisk malkning er det vigtigt at køerne frivilligt besøger robotten. Her er specielt besøgsfrekvensen vigtig, for at opnå en høj ydelse og høj udnyttelse af malkerobottens kapacitet.

 

For at fremme besøgsfrekvensen spiller kraftfodertildeling en vigtig rolle, og mængden og smagen af kraftfoderet har betydning for køernes lyst til at besøge robotten.

 

Mens køerne er i robotten er det desuden forventeligt at optagelsen af kraftfoder betyder at de er mere rolige under malkningen.

 

Denne undersøgelse er en del af forsøget ”Forskellige kraftfoderstrategier i malkerobotten”, og gennemføres som led i et afsluttende eksamensprojekt ved jordbrugsteknolog studiet.

Kraftfodertildeling i robotten er med til sikre en høj ydelse og en høj udnyttelse af kapaciteten

 

 

Formål

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvordan kraftfodermængden påvirker køernes adfærd i malkerobotten.

 

Desuden er formålet at finde ud af, hvorfor nogle køer ikke får tildelt hele den mængde kraftfoder som de har tilladelse til pr. døgn, på trods af en rimelig besøgsfrekvens.

 

Køerne videovervåges i robotten

I undersøgelsen vil der blive opsat videoovervågning i alle 3 robotter i 2 døgn. Båndene vil blive aflæst og analyseret. Dataene for køernes adfærd vil herefter blive analyseret med henblik på at beskrive køernes adfærd i robotten, og hvilken betydning forskellig mængde kraftfoder har for adfærden. Herunder om koen har hovedet i krybben eller står og tygger, men også om koen står med hovedet oppe og kigger rundt. I så fald vil den ikke få tildelt kraftfoder, fordi sensoren i bunden af krybben så ikke aktiveres

 

Det er forventet at køerne er mere rolige, mens de optager kraftfoder og derfor vil være mere rolige på høje mængder kraftfoder frem for lave mængder.  

 

Koens adfærd mens hun er i robotten optages på video og analyseres

Undersøgelsen udføres af jordbrugsteknologstuderende Pia Jensen fra Dalum Landbrugsskole.i samarbejde med seniorforskerne Lene Munksgaard og Martin Weisbjerg, DJF