En foreløbig evaluering af de genetiske linier på KFC

 

 

Marts  2006

 

 

Formålet med at have flere selektionslinier på KFC er at opnå en systematisk genetisk struktur, der er med til at øge den statistiske styrke i forsøg, specielt med henblik på genetiske undersøgelser. En stor variation mellem grupper af dyr, opnået ved selektion i 2 linier, vil generelt øge muligheden for at påvise signifikante effekter af behandlinger og gøre beregning af genetiske parametre mere sikker. Hensigten med dette notat er at give en oversigt over genetiske forskelle mellem de to linier indenfor hver race, som er opnået i de første ca. 5 år. 

 

 

 

 

Køerne på KFC er opdelt i genetiske linier

 

Forsøgsdesign

I begyndelsen af år 2000 blev køer og kvier fra MEMO-forsøgene på Skovgaard indenfor hver race tilfældig fordelt på 2 grupper med henblik på videre selektion indenfor 2 linier. Den ene linie skulle selekteres ensidigt for høj ydelse (Y-linien) og den anden skulle selekteres for gode sundheds- og reproduktionsegenskaber (SR-linien). Der blev desuden indkøbt kvier udvalgt på baggrund af faderens indekser for disse egenskaber. Tabellen nedenfor viser den relative vægtning af sundheds- og reproduktionsegenskaberne i SR-indekset for de tre racer.

 

Vægtning af egenskaber i SR-indekset

Egenskab
RDM
SDM
Jersey

Hunlig frugtbarhed

.20

.23

.22

Kælvningsevne

.10

.16

.08

Yversundhed

.47

.38

.31

Sundhed i øvrigt

.09

.06

.07

Holdbarhed

.15

.16

.17

 

Vægtningen af de enkelte egenskaber i de forskellige racers S-indeks ligger til grund for vægtningen af de enkelte egenskaber i SR-indekset. Som det fremgår af tabellen indgår ydelse ikke i SR-indekset. Dog kræves det, at tyre, der anvendes på SR-linien, idag skal have et Y-indeks på minimum 100, som inden overgangen til Nordisk avlsværdivurdering var 95. Tyrene på SR-linien er først anvendt, når de har opnået indeks for holdbarhed, på hvilket tidspunkt sikkerheden på de øvrige egenskaber forventes at være på et rimeligt niveau. Tyre på Y-linien kan først anvendes, når sikkerheden på Y-indekset er min. 85%. På begge linier fravælges tyre med avlsværdi under gennemsnittet for egenskaber, som er af stor betydning for koens funktion i staldsystemet, f.eks. temperament, patteplacering og lemmer. Nye tyre vælges under hensyntagen til, at de ikke er for nært beslægtede med tyre, der allerede er anvendt eller som anvendes samtidig. For at minimere indavl undgås halvsøskendeparring.

 

 

Valg af tyre

Tyrene udvælges primært blandt de tyre, der er testet i Danmark. Der kan dog anvendes tyre med udenlandsk afprøvning, såfremt sikkerheden på deres danske indeks svarer til tyre afprøvet i Danmark.

 

Antal køer i Y- og SR-linien indenfor race

 

Race           Linie

Y

SR

SDM-DH

80

68

RDM

79

72

JER

39

57

Der anvendes kun tyre, der er afprøvet inden for de seneste år. Tyre må højest være 8 år gamle eller brugstyre på udvælgelsestidspunktet. Hver tyr har været anvendt indtil der er opnået 25 drægtigheder, idet der ønskes mindst 10 lakterende køer efter hver tyr. Tabellen viser fordelingen af køer i de to linier indenfor de enkelte racer.

Effekt af avlsstrategi på forskellige egenskaber, der indgår i de danske avlsmål

Resultaterne i dette notat er foreløbige og beregnet på køer som mindst har 2 kontrolforeningsmålinger i første laktation. Indekserne for den enkelte ko er beregnet og leveret af Afd. for Specialviden, Dansk Kvæg. Y-indekset og eksteriørindeksene er beregnet ud fra afstamningsinformation samt information om koen selv og evt. afkom, mens de øvrige kun er baseret på information fra far og morfar. Tabellen nedenfor viser indekser for en række egenskaber, der indgår i de danske avlsmål, beregnet for de forskellige linier, indenfor race.

 

Indekser for egenskaber der indgår i de danske avlsmål for Y- og SR-linien, indenfor race

Race

SDM

RDM

Jersey

Egenskab           

Y

SR

p1

Y

SR

p1

Y

SR

p1

Y – indeks

99.5

90.3

***

104.4

96.2

***

100.5

99.3

NS

S – indeks

103.6

99.7

*

105.3

105.7

NS

99.5

101.1

NS

Yversundhed

96.9

105.6

***

99.6

104.6

***

100.8

104.6

**

Hunlig frugtbarhed

98.7

101.3

*

99.2

108.3

***

95.7

101.7

***

Kælvingsevne

102.5

104.4

*

103.1

110.4

***

98.2

95.3

*

Fødselsindeks

97.2

97.9

NS

100.5

103.4

***

100.4

98.8

NS

Sundhed i øvrigt

101.5

102.0

NS

103.0

106.7

***

98.2

102.9

***

Holdbarhed

102.1

104.2

*

103.9

111.5

***

99.8

101.2

NS

Krop

109.9

108.6

NS

101.6

100.7

NS

99.1

98.8

NS

Lemmer

110.7

112.2

NS

100.5

106.2

***

99.6

101.4

NS

Malkeorganer

104.6

107.8

*

100.8

100.3

NS

99.5

99.5

NS

1 p-værdi, *** angiver signifikansniveau £ 0.001, ** angiver signifikansniveau > 0.001 og £ 0.01, * angiver signifikansniveau > 0.01 og £ 0.05, NS angiver ingen signifikans.

 

Der er signifikant højere Y-indeks i Y-linierne end i SR-linierne for SDM og RDM. For Jersey er der derimod ingen forskel. Forskellene i S-indekset mellem linierne er kun signifikant for SDM. Det kan forklares med, at Y-indekset er højt vægtet i S-indekset, og da det er SDM, der har den største forskel i Y-indeks mellem linierne, kommer dette også til udtryk i S-indekset. Yversundhed og hunlig frugtbarhed er signifikant bedre i SR-linierne end Y-linierne for alle racer. Indekset for kælvingsevne er signifikant højere i SR-linierne end Y-linierne for SDM og RDM, mens det er højest i Y-linien for Jersey. Fødselsindekset, der udtrykker kalvens evne til at fødes nemt, er kun signifikant forskellig mellem de to linier for RDM. Indekset for sundhed i øvrigt er signifikant højere i SR-linierne for RDM og Jersey, mens holdbarhedsindekset er signifikant højere i SR-linierne for SDM og RDM. Af eksteriøregenskaberne er indekset for lemmer signifikant højere i SR-linien for RDM, mens indekset for malkeorganer er signifikant højere i SR-linien for SDM.  

Med en enkelt undtagelse (kælvningsevne for Jersey) er alle signifikante forskelle i den retning det forventedes givet de anvendte selektionskriterier og de genetiske sammenhænge.

 

Konklusion

Den gennemførte avlsstrategi er generelt lykkedes med henblik på at skabe to genetisk forskellige grupper af køer.

 

Køernes egne observationer indgår ikke for alle egenskaber i avlsværditallene, og det kan derfor ikke konkluderes i hvilket omfang denne forskel, er realiseret hos de aktuelle køer på KFC. Dette kan afvige fra de forventede genetiske forskelle givet det lille antal køer på KFC. Næste skridt vil være at undersøge, om der er en mærkbar forskel i køernes egne præstationer.

 

Inden en eventuel beslutning om ændring af avlsstrategien vil det være nødvendigt at vurdere, hvad der er den optimale avlsstrategi fremover i forhold til hvilke forsøg dyrene skal anvendes til.

 

Yderligere oplysninger:

Forsker Elise Norberg, Danmarks JordbrugsForskning,Afdeling for Genetik og Bioteknologi