Effektivitet
af to forskellige klovbadeløsninger mod infektiøse klovlidelser hos malkekøer Marts 2006
|
|||||||||||||||||||||||||
Digital dermatitis (DD) er af stigende betydning og udbredelse i
Danmark pga. stigende antal løsdriftssystemer og stigende besætningsstørrelse
med aktuelt 90 køer i gennemsnit. Således havde 86
% af 63 SDM besætninger køer med tegn på digital dermatitis
i en undersøgelse fra Landbohøjskolen. Inden for besætningerne var i
gennemsnit 22 % af køerne påvirket. Selvom køerne ikke er direkte
halte, medfører DD smerte og ubehag hos de påvirkede køer. |
Digital dermititis |
||||||||||||||||||||||||
Metoder til kontrol af digital dermititis De bedste
metoder til kontrol af DD er forbedring af hygiejne i stalden, god
besætningshygiejne, lokal behandling af alvorlige tilfælde og regelmæssige
klovbade. Klovbade bruges til forebyggelse og behandling af DD. Forskellige
stoffer er på markedet. Kobbersulfat anvendes hyppigt i Danmark, men
anvendelsen er problematisk for miljøet. For at undgå en ophobning af kobber i jorden, er
der derfor kun plads til 3-4 klovbade med kobbersulfat pr. år i
kvægbesætninger med normal belægning af køer pr. ha. Desuden er kobbersulfat
meget smertefuldt for køer med sår på klovene og fører til at køerne helst
undgår at gå gennem klovbadet. Dette nedsætter effektiviteten af behandlingen
og øger forbruget af kobbersulfat yderligere. Derfor er
det vigtig at udforske effektiviteten af kobbersulfat til forebyggelse og
bekæmpelse af DD, og at udforske effektiviteten af alternative midler som er
effektive, mindre smertefulde for koen og mere miljøvenlige. Klovbadet på KFC er to-delt,
så samme ko kan få to forskellige klovbademidler |
|||||||||||||||||||||||||
Pilotprojekt på KFC Formålet med pilotprojektet er at afprøve
effektiviteten af 2 forskellige klovbademidler mod digital dermatitis, ét som indeholder kobbersulfat og et som er
mere miljøvenligt. Formålet med at køre pilotprojektet på KFC er at udvikle
testmetoden, kliniske undersøgelsesprotokoller og behandlingsintervaller på
KFC, hvorefter metoden afprøves i et klinisk feltstudie med 10 store
løsdriftsbesætninger. |
Tabel 1 Forsøgsplan
KFC
|
||||||||||||||||||||||||
Halthedsvurderinger og
klovundersøgelse Blandt køerne af de store racer dannes 2 tilfældige grupper.
Forsøget starter med en klovbeskæring, hvor der vurderes på klovtilstanden på
bagklovene og halthed.
Med et opdelt kar kan man teste effektiviteten af et nyt klovplejemiddel i
forhold til intet plejemiddel indenfor samme ko efter forsøgsprotokollen i
tabel 1. Dag 28 bedømmes klovtilstanden igen, derefter laves en switch over
så at det behandlede ben får vand og kontrolbenet
klovbademiddel. Afsluttende undersøgelse er på dag 56. Dagen
inden bedømmelse af klovlidelser laves en halthedsvurdering
mens køerne går i stalden. Hele
forsøgsperioden varer 8 uger. Køerne som har ikke infektiøse klovlidelser
behandles som sædvanlig under klovbeskæringen. Køer med digital dermatitis behandles kun lokalt, hvis koen er tydeligt
halte og viser smerte. |
Når koen er i klovbeskæringsboksen, bedømmes klovens
tilstand |
||||||||||||||||||||||||
Forventede
resultater Der
udvikles en effektiv testmodel til at afprøve klovbademidler til forebyggelse
og bekæmpelse af digital dermatitis. Testmodellen
danner baggrund for et større klinisk feltforsøg, hvori der afprøves
forskellige klovbademidler i store løsdriftsstalde ligesom modellen kan
anvendes til fortsatte forsøg på KFC. Resultater / relaterede artikler: Kobbersulfat gav ingen garanti
(2008) Klovbade-projekt
2006: beskrivelse Yderligere oplysninger: Forsker Ilka Klaas, Danmarks JordbrugsForskning |