Foderstyring efter koens vægt kan øge laktationsydelsen

Oktober 2007

 

 

Viden om vægtændringer kan bruges til at optimere fodringen af den enkelte ko.

Resultater fra Kvægbrugets Forsøgscenter viser nemlig, at SDM køer kan give mere mælk, hvis de gennem laktationen bliver tildelt to fuldfoderblandinger med enten højt eller lavt energiindhold - afhængigt af om de taber sig eller tager på i vægt - frem for én blanding.

 

 

Vægtændringer afslører, hvad koen bruger foderet til

Køer taber sig i starten af laktationen (mobiliseringsperioden), fordi de omdanner kroppens energireserver til mælkeproduktion. Senere i laktationen, når ydelsen falder, fyldes energireserverne op igen og koen tager på i vægt (deponeringsperioden).

 

I en besætning, hvor alle malkende køer får samme fuldfoderration gennem hele laktationen – en såkaldt TMR1-strategi – vil der derfor være nogle køer der overforsynes med energi mens andre underforsynes. Alternativt kan der anvendes to fuldfoderblandinger – en såkaldt TMR2-strategi. Her bruges der en meget energirig blanding i mobiliseringsperioden, hvor foderet primært bruges til mælkeproduktion. Når ydelsen falder, og lidt af foderet begynder at gå til tilvækst (deponeringsperioden), skiftes der til en blanding med et lavere energiindhold. Derved kan man sikre, at køerne får mest foder, når ydelseskapaciteten er størst, og samtidigt undgå, at køerne bliver for fede i slutningen af laktationen.

 

 

 

Køer kan give mere mælk, når de fodres efter vægt

Produktionsforsøget på KFC foregik i perioden 2002 til 2006. Køernes vægtændringer blev fulgt løbende på basis af automatiske daglige vejninger. I forsøget fik en gruppe køer et ekstra energirigt fuldfoder, så længe vægten var stabil eller aftagende, og skiftede til fuldfoder med moderat energiindhold, når de begyndte at tage på. Foderskiftet blev gennemført på det tidspunkt, hvor køerne havde taget enten 15 eller 35 kg på (figur). Til sammenligning blev en anden gruppe køer fodret med samme fuldfoderration gennem hele laktationen, uanset vægt.

 

 

 

Figur. Oversigt over energiindhold i foderet i forhold til køernes vægtændringer.

 

 

 

Forsøgets resultater viser, at der hos SDM køer kan opnås højere laktationsydelse uden at sænke fodereffektiviteten, ved at anvende to fuldfoderblandinger frem for én (tabel).

 

Forsøgets resultater tyder desuden på, at den aktuelle tilvækst ved foderskift har en væsentlig betydning for, hvor meget ydelsen kan øges ved at anvende en TMR2-strategi. Et tidligt skift var tilsyneladende bedre end et sent skift. 

 

 

Tabel. SDM køernes foderoptagelse og EKM ydelse på laktationsbasis (305 dage) ved fodring efter tre forskellige fodringsstrategier (TMR1, TMR2-tidlig skift, TMR2-sent skift)

 

1. kalvskøer

Øvrige køer

TMR1

TMR2

tidlig

TMR2

sen

TMR1

TMR2

tidlig

TMR2

sen

Antal laktationer

19

14

16

21

5

16

Foderoptagelse, FE

5028

5180

5218

5581

5868

5580

EKM ydelse, kg

7608

8355

8130

7778

9699

8428

 

I forsøget indgår der resultater fra i alt 299 laktationer fordelt på 115 RDM, 91 SDM og 93 Jersey i de statistiske opgørelser. Med de vægtgrænser og fuldfoderblandinger der blev anvendt i forsøget blev der ikke fundet samme positive virkning af TMR2 fodring, hos Jersey og RDM. Det er dog meget sandsynligt, at de positive resultater, opnået ved TMR2-fodring af SDM-køer, kan overføres til RDM og Jersey, hvis fuldfoderets energiindhold og tilvækstgrænser tilpasses disse racer.

 

 

 

Flere oplysninger:

 

Dorte Bossen, DJF

Tlf: 8999 1562

E-mail: Dorte.Bossen@agrsci.dk