Forbedret avlsværdivurdering
og nøgletal for reproduktion til brug i den enkelte besætning December 2006
|
Reproduktionsevnen hos malkekøer er ændret meget
gennem de seneste årtier, viser både danske og udlandske
undersøgelser. F.eks. bliver ca. 15% færre køer
drægtige efter første inseminering, og kælvningsintervallet er øget med ca.
20 dage. I Kvægavlsforeningens statistik over ikke-omløberprocent ved 56 dage
synes frugtbarheden derimod at have udviklet sig gunstigt. Reduceret reproduktionsevne er en betydelig omkostning for
landmanden. Derfor er det afgørende at finde frem til nøgletal, der giver det
bedst mulige billede af køernes reelle evne til at komme i brunst og blive
drægtige. I dette projekt er det derfor meningen at udnytte den nyeste biologiske
og fysiologiske viden for at finde frem til bedre nøgletal. |
KFC’s
malkekvægsbesætning er en aktiv part af et delprojektet, der omhandler brug af fysiologiske indikatorer på
reproduktion |
Det
overordnede formål med det samlede projekt er at producere viden både til at
forbedre styringsværktøjer og genetiske redskaber, der støtter frugtbarheden
på langt sigt. Nedenfor er vist en oversigt over det samlede projekt, som
udføres af Danmarks JordbrugsForskning. |
|
KFC
deltager i område 2, der handler om at finde fysiologiske indikatorer på
køernes reproduktionsstatus. KFC’s bidrag er dels
en række data fra et tidligere projekt, hvor der er målt progesteron i
mælken. Derudover skal der i det kommende år følges ca. 100 køer med måling
af progesteron i mælken 3 gange pr. uge. Hyppige målinger af
progesteronniveauet kan anvendes som en standardmetode til at teste, om koen
er i brunst, er drægtig eller evt. har cyster. Andre potentielle indikatorer
kan herefter holdes op imod disse målinger. Reproduktionmanagement baserer sig i dag på meget få
nøgletal. Indikatorer for fysiologisk ubalance eller ”metabolsk
stress” indgår ikke i de nuværende systemer til vurdering af reproduktionen.
En række potentielle indikatorer kan imidlertid indgå i nye managementsystemer,
f.eks. ændring i mælkeydelsen, samt ændringer i huld. Det skal undersøges, hvad
der kan opnås ved at inddrage kombinationer af disse indikationer i nye
værktøjer for reproduktionsmanagement. |
Yderligere oplysninger: Seniorforsker
Nicolas Friggens, Danmarks
JordbrugsForskning |