20. august 2002
Hyppige malkninger anses generelt for at forbedre yversundheden, da
sygdomsfremkaldende bakterier har mindre tid til at opformere sig. I praksis
har det dog vist sig, at indførsel af malkerobotter ikke entydigt giver bedre
yversundhed, selvom malkefrekvensen øges. Faktisk medfører indførsel af
automatiske malkesystemer ofte store stigninger celletal i en overgangsperiode.
Forklaringen på dette ligger bl.a. i, at hyppige malkninger også hyppigere
efterlader en åben pattekanal, og at patterne som sådan dermed belastes mere af
maskinen.
Pattedypning er en af de tiltag, som kan forbedre patternes sundhedstilstand og dermed indirekte modstandsevnen overfor indtrængning af bakterier.
På KFC blev der fra april til juli sidste år gennemført et forsøg med det formål at evaluere samspillet mellem malkefrekvensen, højere glycerin-indhold i pattedypningsmidlet, patternes sundhedstilstand og formælkens udseende og celletal (målt som CMT-score). I forsøget indgik 140 køer fordelt på 3 hold. Patterne blev automatisk sprayet efter endt malkning med enten DeLaval ProactiveÔ eller DeLaval ProactiveÔ Plus. Forskellen på de to pattemidler er indholdet af glycerin, som er henholdsvis 2 og 8%.
Konklusionen på forsøget er, at brugen af DeLaval ProactiveÔ Plus, der indholder 8% glycerin, forbedrede tilstanden af huden på patterne efter nogle få ugers brug. Derimod havde pattemidlet ingen effekt på pattespidsen. Malkefrekvensen havde heller ingen indflydelse på patternes sundhedstilstand, men lidt overraskende viste forsøget, at der var sammenhæng mellem længere interval mellem malkninger og lavere CMT-score af formælken.
Som konsekvens af forsøget anvendes DeLaval ProactiveÔ Plus i KFC’s malkerobotter.
Resultaterne er summeret i tabellen nedenfor.
|
Pattespray |
Signifikansniveau |
|||
|
2% |
8% |
Beh. |
Periode |
B x Per |
Pattehuden |
2,61 |
2,33 |
*** |
*** |
* |
Pattespids og -erosioner |
0,98 |
0,93 |
NS |
*** |
NS |
Ru pattespids, % køer |
9,2 |
7,8 |
NS |
** |
NS |
Klumper i formælk, % køer |
2,9 |
4,6 |
+ |
** |
NS |
CMT >3, % køer |
9,9 |
9,5 |
NS |
*** |
NS |
Signifikans niveauer: *** P<0,001; ** P<0,01; * P<0,05; |
Flere oplysninger fås hos MortenD.Rasmussen@agrsci.dk