Super skøn praktik på KFC i uge 47 - siger 9. klasses elev Vibeke Mortensen Februar 2006
Forventninger Jeg havde egentlig ikke forventet det helt store, da jeg ikke helt vidste hvad det var. Det eneste jeg håbede på var, at jeg kunne komme til at lave noget og opleve noget. Jeg håbede lidt på at det ville hjælpe mig i mine valg om uddannelse senere hen.	Den store stald
Ugen Det var et superfedt sted og jeg nød det i fulde drag. Jeg har aldrig rigtig været på en gård og slet ikke på en af den størrelse. Jeg blev meget positiv overrasket og har klart også fået mere lyst til at arbejde med dyr i fremtiden. Alle der var der, tog pænt imod mig, viste mig rundt og fortalte alt, hvad jeg ville vide.	En af køerne i den store stald
Stedet Gården er bygget i år 2000 så den er stadig rimelig ny. Selve stedet ejes faktisk af de danske landmænd. De betaler til den, men forventer derfor også at få noget nyttig viden til gengæld. Gården er delt op i tre stalde. Den store stald hvor de store køer, goldkøerne og nogle af kvierne går. Ungdyrstalden hvor de unge dyr går. Kalvestalden som kalvene går i indtil de er ca. 2 måneder. Derefter kommer de over i Ungdyrstalden.
Forsøg Der udføres en række forsøg på stedet. De fleste omhandler forskellig fodring af dyrene, for at se om det har betydning for mavesundheden, trivselen og væksten. De har for nylig startet et forsøg med tyrekalve til slagtning. Der er mange landmænd der døjer med at tyrene får bylder på leveren, en normal lever på en tyr på 10 måneder skal helst veje cirka 8 kg. De værste tyre med bylder på leveren havde levere på helt op mod 20 kg. Det er en ekstra vægt på 12 kg. Forsøget med kalvene går ud på, at der er tre hold der fodres med tre forskellige slags foder. Et hold med hø og halm. Et kun med halm og et med majsblanding. Det har vist sig, at det har stor betydning hvilken slags foder tyren får. Det er sådanne ting, der kan komme landmanden til gode og det er så derfor, at man har stiftet gården og selve forsøgsstationen. De har også nogle forsøg med forskellige målere. Alt, hvad køerne, kalvene, kvierne og goldkøerne spiser, bliver vejet og registreret i en database, så man ved alt om hver enkelt ko. De malker selvfølgelig også køerne. Det har de tre robotter til. De har fået de meget opfindsomme navne; 1,2 og 3. Når koen kommer ind i robotten, scanner den først koens halsbånd for at genkende koen. Når den har registreret koen, går den ind i databasen og tjekker om koen går med i malkning, somme tider er de taget ud af malkning på grund af yverbetændelse m.m. Hvis koen har lov til at blive malket, starter robotten med at sætte en sugekop på som vasker patten. Robotten finder patten ved hjælp af laserlys. Når de patter, som må malkes, er vasket og tørret, sætter robotten sugekopperne på og så begynder malkningen. Efter malkningen sprøjter robotten noget desinficerende på yveret. Så vasker den gulvet, laseren og sugekopperne. Der bliver taget prøver fra hver enkelt malkning som så sendes til et laboratorium i Vojens. Man håber på, at man på et tidspunkt kan tage en prøve fra hver kirtel i stedet for af hele mælken så man kan afgøre præcis hvilken kirtel der er betændelse i. Mælken bliver også solgt, så de tjener og så penge på den måde. En anden måde er ved slagtning af tyrekalve og køer som ikke længere kan gå i malkning.
Hvorfor dyr? Dyr har altid betydet meget for mig, og jeg kan godt lide at hjælpe dem. Jeg synes det er fedt, at man laver en forsøgsstation som skal finde nogle problemer og løse dem, så de er til fordel for dyrene såvel som menneskerne der skal sørge for dem. Jeg kan ikke lide dyreforsøg hvor man tester hårfarve og cremer på dyr. Det er jo ikke deres skyld, at vi skal bruge det. Og derfor var jeg nok lidt nervøs for at komme ud på KFC, fordi jeg ville have det meget dårligt hvis dyrene ikke havde det som de skulle, men det havde de. Der var dyrevelfærden i højsæde og det var skønt at se.
	Tilbage på skolebænken! Jeg var træt af at skulle hjem om fredagen. Det havde været sådan en skøn uge med en masse dejlige og sjove oplevelser, som jeg sent vil glemme. Jeg havde fået så mange gode indtryk, at det var dejligt at have weekenden til at fordøje og tænke, men dog trist at jeg ikke skulle op igen næste morgen og indånde den dejlige landlugt, som både jeg og mine bedsteforældre lige havde vænnet os til. At skulle forlade de rare mennesker som jeg lige havde mødt var også trælst. Jeg var lige faldet ind i rytmen og var begyndt at holde af stedet, dets beboere og menneskerne der. Træt efter en god uge fyldt med oplevelser, masser af sjov, tonsvis af nye mennesker og meget meget mere, vendte jeg hjem. Jeg håber meget på, at jeg kan få et godt job med gode kollegaer, om ikke helt så søde som dem på KFC så i hvert fald næsten!
Tekst og billeder: Af Vibeke Mortensen Yderligere oplysninger: Christian F. Børsting