KFC - besøgsvært for mange unge Marts
2009 |
||||
Kvægbrugets Forsøgscenter er et
udstillingsvindue for kvægbruget og fungerer derfor også som et besøgssted. I
den sammenhæng har KFC ofte besøg af folkeskole- og gymnasieelever, idet ”Forsker
for en dag” benytter KFC som vært for naturvidenskabelige øvelser og
rundvisninger i forsøgscentrets stalde. |
||||
Én
af målsætningerne for Kvægbrugets Forsøgscenter, KFC, er at være
udstillingsvindue for kvægbruget. Derfor er KFC vært for rigtigt mange
besøgende – ca. 3500 om året – heriblandt landmænd, erfagrupper
og rådgivere. Men der er også rigtigt mange unge mennesker blandt gæsterne. KFC
har nemlig et godt samarbejde med ”Forsker for en dag”, som benytter
KFC som vært for naturvidenskabelige øvelser samt rundvisninger i
forsøgscentrets stalde. |
||||
Alle skal føle sig velkomne på
KFC… |
Martin
Bjerring fortæller om KFC’s mange aktiviteter… |
|||
Forsker for en dag ”Forsker
for en dag” er et kommunikationscenter for Naturvidenskab og Jordbrug,
beliggende ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum. Centret
henvender sig primært til Gymnasiet, HF og HTX, men også folkeskolernes
ældste klasser, ungdomsskoler, landbrugsskoler, højskoler og seminarier er
velkomne. Hos 'Forsker for en dag' kan du opleve forskningsmiljøet på tæt
hold, enten på en rundvisning og/eller ved forskningsbaserede
forsøg ved de mange forsøgsfaciliteter ved Forskningscenter Foulum. Et besøg på Kvægbrugets
Forsøgscenter |
||||
Der udtages mælkeprøver… |
Opsamlingsbeholder til prøver… |
Mælken undersøges… |
||
Ifølge
Anna Busch Nielsen, projektkoordinator ved ”Forsker for en dag”, føler de
unge sig meget velkomne, når de gæster KFC. ”Udbyttet for de unge skal gerne
være, at de får en rigtig god oplevelse og noget konkret faglig indsigt med
hjem, som kan bruges i den videre undervisning i de naturvidenskabelige fag
på skolen – og det får de på KFC” udtaler Anna Busch Nielsen. Indtrykket er i
øvrigt, at eleverne generelt er meget imponerede over at se, hvordan en
kvægstald fungerer herunder, hvordan køerne bliver malket i malkerobotten
samt hvor meget teknik der skal til, for at få en malkekvægsbesætning til at
fungere. ”Samtidig får de øjnene op for, hvordan forskning og praksis kan
fungere og se ud i den virkelige verden, hvilket måske kan inspirere nogle
til at søge ind på en af DJF’s
uddannelser”, siger Anna Busch Nielsen. Har
du lyst til at høre mere om muligheden for at aftale et besøg med en klasse
eller lignende er du meget velkommen til at kontakte Anna Busch Nielsen, ”Forsker for en
dag” på tlf: 8999 2511. Yderligere oplysninger: Kvægbrugets
Forsøgscenter Tlf: 8999
1189 |
Anna Busch Nielsen fra ”Forsker
for en dag”… |
|||
|
||||