”Åben Stald” på Kvægbrugets Forsøgscenter

 

Marts 2010

 

I fredags den 12. marts mødte interesserede kvægbrugere frem til ”Åben Stald” på Kvægbrugets Forsøgscenter, bl.a. for at overvære foredrag om Herd Navigator samt besigtige nybyggeri.

 

 

Der var stor interesse og gode diskussioner undervejs, da Kvægbrugets Forsøgscenter i fredags åbnede dørene for alle interesserede kvægbrugere og andre fagfolk.

 

Repræsentanter fra KFC og Herd Navigator stod klar med to gange foredrag i løbet af dagen, hvorunder der var stor diskussionslyst blandt de tilhørende gæster.

 

Derudover var det muligt at se nærmere på KFC’s staldudvidelse bestående af en dybstrøelsesafdeling, hvor køerne kan gå i op til en måned før kælvning; kælvningsbokse med særlige kælvningsmadrasser af gummi samt dybstrøelsesbokse til køer, som kræver særlige hensyn efter kælvning.  Læs mere…

 

Endelig var der kaffe og pølser i stalden til at varme sig på under besøget.

 

 

 

 

 

 

Nyt Åbent Hus den 21. maj…
Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen til det næste ”Åbent Hus” på KFC, som vil blive afholdt den 21. maj kl. 10.00 – 15.00. Under dette arrangement bliver der sat særlig fokus på skåneopstaldning omkring kælvning. Samme dag bliver det også muligt at besøge Søren Glud, Vejrumbro, som har bygget nyt til kvier og slagtekalve.

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

 

 

 

Yderligere oplysninger

 

 

Christian Friis Børsting, KFC

E-mail: christian.borsting@agrsci.dk

Tlf: 8999 1310 / 2261 1911