Kødkvægsdagen
blev et tilløbsstykke Februar 2008 |
|
Kvægbrugets Forsøgscenter havde
et overvældende besøgstal i lørdags, da dørene blev åbnet op for
Kødkvægsdagen. Næsten 400 mødte frem i løbet af dagen og de ansatte på KFC
fik travlt med at lægge en ekstra foredragsrække ind i dagens program for at
imødekomme den store interesse. |
|
|
|
Det blev brug for en ekstra foredragsrække og rigtigt
mange stole, da KFC modtog et overvældende stort antal gæster i forbindelse
med Kødkvægsdagen lørdag d. 2. februar 2008. Dagen bød på korte faglige indlæg af seniorforsker
Mogens Vestergaard, som fortalte om de aktuelle kødkvægsforsøg samt
resultater fra tidligere forsøg med kødkvæg. Derudover holdt teamleder i
Kødproduktion Per Splet foredrag om økonomi i kødvægsproduktion. I foderladen var der opsat en
grill, hvor det var muligt at købe kødkvægspølser fra slagteren i Rønde. Det
var friske unge landmænd fra den lokale Landboungdom fra Hammershøj, som stod
for at stege og sælge pølser. |
Centerleder Christian Børsting
byder velkommen… |
De besøgende udtrykte stor
tilfredshed med, at KFC afholdt et arrangement med fokus på kødkvæg, ligesom
mange var glade for, at der nu også bliver udført forsøg med kødkvæg. Ikke
mindst var der stor interesse for det aktuelle forsøg vedrørende naturpleje.
Det vakte også manges opmærksomhed, at de foreløbige undersøgelser har vist,
at kalvene fravænnet ved tre måneder har vokset hurtigere end kalvene
fravænnet ved seks måneder. Her kan du læse mere om det
aktuelle forsøg. Postere (pdf) præsenteret på
kødkvægsdagen: Naturpleje
og kødkvægsproduktion Hvad
æder slagtekalve når de går i cafeteria? Hele
ensilerede majskerner til tyreklave |
|
Et kig ud over de mange besøgende i ungdyrstalden. |
Landboungdommen stegte kødkvægspølser i foderladen |
Også på den anden side af boksen… |
…blev der fulgt godt med i dagens aktiviteter. |
Flere
oplysninger: Christian Børsting Centerleder E-mail: Christian.Borsting@agrsci.dk Tlf: 8999 1310 |