Fedt i foderet gav ikke mere mælk

Januar 2009

Fedttilskud i foderet til malkekøer gav mod forventning ikke højere mælkeydelse viser forsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter. Resultatet kan skyldes, at fedtfodring lige efter kælvning har en negativ effekt på ydelsen samt at køernes respons på fedttilskud også afhænger af grovfoderets sammensætning og foderets energikoncentration.

Fedt anvendes i foderrationer til malkekvæg med en forventning om at øge energiindtaget og dermed mælkeydelsen. På Kvægbrugets Forsøgscenter er der nu lavet et fodringsforsøg med det formål at undersøge, hvorledes tildeling af to ekstreme fedt-kilder til malkekøer påvirker foderoptagelse, mælkeydelse og vægt.

I forsøget indgik der i alt 105 køer heraf 39 RDM, 35 SDM og 31 jersey køer. Køerne blev efter kælvning tilfældigt tildelt én af tre forskellige fuldfoderblandinger ad libitum i de første 30 uger af laktationen:

· En foderblanding tilsat mættet fedt, Lipitec Bovi 80 (NLM Combinering ApS), som indeholdt > 80 % palmitinsyre, 10 % oliesyre og 6 % stearinsyre,

· En foderblanding tilsat formalet raps- og hørfrø i forholdet 0,74:0,26 med et højt indhold af de umættede fedtsyrer oliesyre og linolensyre

· En kontrolfoderblanding som ikke var tilsat fedt (Tabel)

Køer ved Insentec foderkasser, hvor foderoptagelsen for hver enkelt ko automatisk bliver registreret.

Foderet blev udfodret i Insentec foderkasser, hvor køernes adgang til foderkassen blev styret vha. en transponder placeret i øremærket. På den måde fik køerne kun adgang til foderkasser med den foderblanding, som netop de havde tilladelse til. Foderkassen var placeret på en vægt og ved hvert besøg blev tiden og foderoptaget registreret for den individuelle ko.

I malkerobotterne blev køerne identificeret vha. en transponder i et halsbånd og tilbudt maksimalt fire kilo kraftfoder dagligt. Efter hvert besøg i malkerobotten blev truget tømt via et spjæld i bunden, hvorefter kraftfoderresterne landede på en vægt og blev registreret. Herved kunne det aktuelle kraftfoderoptag beregnes for den enkelte ko. I malkerobotten blev mælkeydelsen for den enkelte ko registreret. Derudover blev der to døgn i ugen udtaget en mælkeprøve til analyse ved hver malkning. Under hver malkerobot var der placeret en vægt som registrerede koens vægt ved hvert besøg.

Resultaterne blev analyseret indenfor race, da en indledende analyse indikerede, at de tre racer responderede forskelligt på fedtbehandlingerne. Dette var især gældende for tørstofoptagelse og vægt.

Truget i malkerobotten tømmes via et spjæld i bunden, hvorefter kraftfoderresterne lander på en vægt og bliver registreret.

Tabel 1. Fodermiddel- og næringsstofsammensætning i henholdsvis mættet, umættet og kontrol blandingerne. Fedtkilderne erstattede byg på tørstof (TS) basis.

Negativ effekt af at fodre med fedt

Mælkeydelse

Fedttildeling havde ikke nogen signifikant effekt på EKM ydelsen for RDM og SDM og Jersey responderede med en lavere EKM ydelse (figurer).

Figur 1. EKM ydelse for RDM fodret med mættet (stiplet linje), umættet (tynd linje) eller kontrol (fed linje)->
Figur 2. EKM ydelse for SDM-DH fodret med mættet (stiplet linje), umættet (tynd linje) eller kontrol (fed linje)->
Figur 3. EKM ydelse for Jersey fodret med mættet (stiplet linje), umættet (tynd linje) eller kontrol (fed linje)->

Tørstofoptagelse

Som forventet faldt tørstofoptagelsen, når køerne blev fodret med fedt. Omregnet til energiindtag, resulterede dette lavere tørstofoptag i et lavere energiindtag for SDM fodret med mættet fedt. Tørstofoptagelsen for RDM var uændret, mens umættet fedt gav et højere energiindtag i uge 20-30 af laktationen.

Mælkens fedtprocent

Mælkens fedtprocent var for RDM og jersey positivt påvirket af fodring med mættet fedt og for jersey også af fodring med umættet fedt. Fedtprocenten for SDM fodret med umættet fedt var reduceret i laktationsuge 11-30 og var ellers uændret.

Mælkens proteinprocent

Sammenlagt resulterede fodringen med fedt i et lavere protein:fedt forhold for køerne fodret med mættet fedt uanset race, samt for jersey fodret med umættet fedt.

Køernes vægt

Fodring med fedt reducerede mobilisering af kropsvæv i tidlig laktation for RDM og jersey sammenlignet med køerne fodret med kontrol. Dette resulterede for både RDM og jersey i lavere kropsvægt ved fodring med kontrol sammenlignet med fedt indtil laktationsuge 30. Energien fra denne mobilisering afspejlede sig tydeligt som højere ydelsesrespons og for jersey i lavere proteinprocent i uge 1-10.

Undgå fodring med fedt lige efter kælvning

Mod forventning gav fedtrationerne således ikke en højere mælkeydelse end den fedtfrie kontrolration. Resultaterne indikerer derimod, at fodring med fedt lige efter kælvning kan have en negativ effekt på mælkeydelsen langt ind i laktationen. Desuden viser tidligere undersøgelser, at effekten på mælkeydelsen af øget fedt i foderrationen også kan afhænge af hvilken type ensilage, der indgår som grovfoder i foderrationen. Endelig kan grovfoderets struktur og energikoncentrationen i foderet have betydning for effekten af at fodre med fedt.

På denne baggrund bør det overvejes, om malkekøer skal fodres med fedt lige efter kælvning. I besætninger med ”nykælver-hold” vil det være muligt at udelade fedt fra foderblandingen de første uger efter kælvning.

Du kan læse mere om forsøget i Kvæginfo nr. 1938

Flere oplysninger

Mette Thorhauge, DJF

E-mail: Mette.Thorhauge@agrsci.dk

Martin Weisbjerg, DJF

E-mail: Martin.Weisbjerg@agrsci.dk