Konkurrence ved transponderstyrede mælkefodringsautomater

April 2004

Selv om der er adgang til mælk hele døgnet, når kalve fodres med mælk fra transponderstyrede mælkefodringsautomater er kalvene utilbøjelige til at besøge automaten udenfor deres normale aktivitetsperioder, fordi det er vigtigt for kalvene at synkronisere deres adfærd. Kalvene vil derfor øge drikkehastigheden og opholde sig mindre tid i automaten, når der bliver konkurrence om adgangen til mælkeautomaterne. I forsøget på KFC lykkedes det, til trods for øget konkurrence ved 24 kalve pr. automat, at optage hele den tildelte mælkemængde, ligesom tilvæksten var upåvirket. Tildeling af 4 portioner pr. døgn øgede automatens kapacitet i forhold til 8 portioner pr. døgn.

Baggrund

Trenden i mælkeproduktionen går imod større produktionsenheder og opstaldning af kalve i store grupper. Opstaldning af kalve i grupper kombineret transponderstyrede mælkefodringsautomater sikrer kalvene social kontakt og mulighed for at optage mælken via en sut. Hvis der er mange kalve i gruppen kan der imidlertid opstå problemer pga. konkurrence om adgang til mælkeautomaten. I undersøgelsen på KFC blev virkningen af antal måltider per døgn også belyst . Brug af transponderstyrede mælkefodringsautomater gør det muligt at tildele kalvene mange små mælkeportioner per dag. For at undersøge om kalvenes brug af mælkeautomaten påvirkes af antallet af mælkeportioner ved en given mælkemængde blev kalvene i forsøget tildelt enten 4 eller 8 måltider per døgn.

Forsøget

Virkningen af antal kalve per mælkeautomat og antal mælkepotioner per dag er undersøgt i et forsøg gennemført på KFC. Kalvene blev opstaldet i grupper á 24 kalve eller grupper á 12 kalve og hver af grupperne havde adgang til én mælkeautomat. Det vil sige at der var enten 24 kalve per automat eller 12 kalve per automat. Kalvene blev tildelt den givne mælkemængde i enten 4 eller 8 måltider per døgn.

Virkning af antal kalve per mælkekautomat

Der var betydelig mere konkurrence om adgang til mælkeautomaterne i store grupper á 24 kalve end i små grupper á 12 kalve. Kalvene i de store grupper á 24 kalve blev forstyrret af andre kalve i 50% af en tid de opholdt sig i mælkeautomaten mod 10 % for kalve i små grupper. Forstyrrelsen bestod i at andre kalve i gruppen forsøgte at presse kalven ud af automaten ved skub og stangen. Kalvene stod også mere i kø ved automaten i store grupper end i små grupper. Den øgede konkurrence om adgang til mælkeautomaten bevirkede, at kalvene i de store grupper øgede drikkehastigheden betydeligt (0,3 versus 0,4 liter/minut, for grupper á 12 hhv. 24 kalve) og at de opholdt sig i automaten i mindre tid end kalve i små grupper (37 versus 31 minutter per kalv per døgn for grupper á 12 hhv. 24). Kalvene var imidlertid utilbøjelige til at besøge automaten udenfor deres normale aktivitetsperioder, på trods af den øgede konkurrence. At kalvene øgede drikkehastigheden frem for at besøge automaten i hvileperioderne, illustrerer hvor vigtigt der er for kalve at synkronisere deres adfærd. Det høje niveau af konkurrence om adgang til automaten i grupper á 24 kalve må ses som et tegn på social belastning og dermed en velfærdsforringelse (2). Kalvene nåede uanset gruppestørrelse at optage den tildelte mælkemængde på 6,4 liter til kalve af stor race og 4,8 liter til Jersey kalve og tilvæksten var ikke påvirket af antal kalve per automat. Andre undersøgelser har imidlertid vist at der i store grupper af kalve er højere risiko for luftvejslidelser end i små grupper (3).

Virkning af antal måltider per døgn

Ved 8 portioner per dag optog kalvene automaten i længere tid pr. døgn (30 versus 37 minutter per kalv per døgn for grupper á 12 hhv. 24 kalve). Det tog ikke kalvene længere tid at drikke mælken, men forskellen skyldes en fordobling af den tid pr. døgn, som kalvene brugte i automaten umiddelbart efter mælkeoptagelsen. Efter mælken er drukket fortsætter kalvene typisk med at sutte i automaten. Kalvenes motivation for at sutte stimuleres af mælk og varer op til 10-15 minutter fra kalven først får mælk i munden. Det er ønskeligt at kalvene har mulighed for at sutte i automaten efter mælkeoptagelse, for at undgå at sutteadfærden rettes mod andre kalve, hvilket kan være skadevoldende (1). Men jo flere måltider der tildeles jo oftere stimuleres suttemotivationen og jo længere tid bruger kalven i automaten. Valg af antal daglige måltider afhænger naturligvis af mælkemængden, idet det ikke er hensigtsmæssigt med en for stor portionsstørrelse. Det er stadig ønskelig at benytte automatens mulighed for flere, mindre måltider, specielt med en høj mælkemængde. Tildeling af mælken i 4 daglige portioner frem for 8 portioner ved de her anvendte mælkemængder vil imidlertid øge automatens kapacitet.

Litteratur

1. Jensen, M.B. 2003. The effects of feeding method, milk allowance and social factors on milk feeding behaviour and cross-sucking in group housed dairy calves. Applied Animal Behaviour Science, 80: 191- 206.

2. Nielsen, B L, 1999. On the interpretation of feeding behaviour measures and the use of feeding rate as an indicator of social constraint. Applied Animal Behaviour Science, 63: 79-91.

3. Svensson, C., Emanuelson, U., Petterson, K. 2000. Health status of dairy calves kept in individual pens or in group pens with or without automatic milk feeder. Proc. 10^th Int. Congr. Anim. Hyg., 2-6 July 2000, Maastricht, The Netherlands, 426-430.