Metan-målinger
på KFC viser gunstige resultater |
|
På
Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) har der været foretaget individuelle målinger
af køernes metanproduktion. De foreløbige
resultater tyder på, at der er gode muligheder for at begrænse køernes metanudskillelse via avl og fodring. |
|
Globalt set skyldes ca. 18%
af den samlede drivhuseffekt vores husdyrhold og heraf kommer ca. 1/3 fra
metan. Selv om husdyrholdets andel af Danmarks produktion af drivhusgasser
udgør en langt mindre procentdel er det dog væsentligt at reducere metanudskillelsen. I et pilotprojekt har udstyr til måling af
luftens sammensætning været sat op i to malkerobotter på KFC med henblik på
at lave individuelle metanmålinger. Målet er, at
kunne anvende udstyret til at lave storskala-registreringer og analyser, som
kan anvendes til reducere køernes udskillelse af metan, forbedre management
og sundhed på besætningsniveau samt til genetisk forbedring af køerne. Måleudstyr
på KFC I malkerobotten står køerne individuelt i et
antal minutter op til flere gange om dagen. Det opsatte måleudstyr i
malkerobotten måler luftens sammensætning hvert 20 sekund. På den måde kan
man i løbet af blot ét døgn få registreringer på 50-70 køer pr robot. Med et
stort antal målinger, er det muligt at lave genetiske analyser af køernes metanproduktion. Hermed kan der eventuelt selekteres for
lav metanproduktion. De mange målinger samt
målinger af flere forskellige luftarter, som eksempelvis acetone, giver også
mulighed for at udvikle redskaber til at identificere køer med
stofskifteproblemer samt eventuelt andre forhold, der kan måles i
udåndingsluften. |
|
Til venstre på malkerobotten ses måleudstyret til metan-målingerne. |
Skærmen viser en aktuel måling,
hvor det fremgår, at CO2 – og metankoncentrationen
er hhv. 6 gange og 80 gange højere end udeluften (Udeluften er hhv. 380 og 1,8 ppm
for CO2 og metan). |
|
|
Resultater
og perspektiver Udstyret har indtil videre været anvendt på Assendrup Hovedgaard, i Københavns
Zoo samt været opstillet i to malkerobotter på KFC i tre dage. Ved den ene
robot på KFC gik der 50 Holstein køer og i den anden gik der 43 Jersey køer.
KFC er specielt velegnet til målingerne, da der her opsamles præcis
information om køernes daglige fuldfoder- og kraftfoderindtag, deres vægt og
produktionsniveau. |
|
De indledende KFC data viste en gentagelighed af
målingerne på 0,36 for Holstein køer og 0,38 for Jersey køer, hvilket må
betragtes som overraskende højt. Gentageligheden er den del af den samlede
variation for egenskaben, der kan tilskrives variationen mellem dyr og dermed
den øvre grænse for arvbarheden for egenskaben. En gentagelighed i den størrelsesorden giver
grund til at tro, at der er genetisk variation for egenskaben, og man dermed
kan selektere for lavere metanproduktion. Vi fandt
samtidig en signifikant effekt af fuldfoder- og kraftfoderoptaget på koens metanproduktion. |
|
Nyt
projekt Ovennævnte resultater er fra et pilotprojekt. Der
skal foretages målinger på mange flere køer og foderrationer samt ses på
andre luftarter end metan og kuldioxidmålinger inden metodens potentiale er
udnyttet. Dette vil ske i et nyt 3-årigt projekt i samarbejde mellem KFC, DJF
og KU-LIFE finansieret af Mælkeafgiftsfonden. Denne artikel har tidligere været bragt i Ny
Kvægforskning, august 2010 Formidlet
med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. |
|
Jan Lassen, DJF, Århus Universitet E-mail: Jan.lassen@agrsci.dk
E-mail: jom@life.ku.dk |