Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen

August 2010

Køer på Kvægbrugets Forsøgscenter fik i fire dage tildelt lavenergi-foder og nedsat kraftfodertildeling i malkerobotten. Målet var at finde nye biomarkører til at identificere fysiologisk ubalance hos køerne. Alle køer reagerede med samme procentvise fald i ydelse, mens køer i tidlig laktation også reagerede med et øget indhold af ketonstoffet BHBA i mælken.

Med henblik på at udvikle nye effektive overvågningsværktøjer til malkekvægsbesætninger har man i forskningsprojektet ILSORM ved Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) undersøgt køernes fysiologiske reaktioner på en meget lav energitildeling. Ønsket er i sidste ende at kunne finde nye indikatorer/biomarkører i fx mælken, som kan fortælle, om køerne er i fysiologisk ubalance. Til det arbejde bliver der i øjeblikket analyseret leverprøver fra køer i tidlig- samt midtlaktation.

Fik lavenergifoder i fire dage

I forsøget på KFC indgik der 47 raske Holstein malkekøer, heraf 14 køer i tidlig laktation (0-90 dage); 15 køer i midt-laktation (91-220 dage) og 18 køer i sen-laktation (221-355 dage). Af disse køer var 26 førstekalvs og de resterende 21 andenkalvs eller ældre.

Forsøget har vist, at køer kan komme sig ret hurtigt efter en periode med fysiologisk ubalance uanset, hvilket laktationsstadie de er på.

I begyndelsen af forsøget blev alle køer fodret med den samme standard TMR foderration ad libitum. Efter fem dage overgik køerne til forsøgsfoderet med lavt energiindhold, hvilket bestod af den samme type foder iblandet 60 % hvedehalm (på tørstofbasis). De blev fodret ad libitum med en forventet netto energioptagelse på 40 % af standard foderrationen. Køerne fik forsøgfoderet i fire dage, hvorefter de igen fik standard TMR som i første del af forsøget.

I hele forsøgsperioden blev der ved hver malkning registreret ydelse samt udtaget mælkeprøver automatisk, som analyseredes for fedt, protein, laktose, beta-hydroxy-butyrat (BHBA) og urea N. Den procentvise ændring i de fire dages lav-energi-fodring blev beregnet for hver variabel på udvalgte tidspunkter i forsøgsperioden. Den procentvise ændring i mælkeydelse og BHBA (mM) i mælken er vist i figurerne nedenfor:

Klar reaktion hos køer i tidlig laktation

Et interessant resultat af forsøget var, at den procentvise ændring i mælkeydelsen, forårsaget af den restriktive fodring, var uafhængig af køernes laktationsstadie. Til gengæld var der, for køerne i tidlig laktation, en klar reaktion på den lave energi-tildeling i form af et højere indhold af BHBA i mælken sammenlignet med køerne i midt- og senlaktation. Dette er et tegn på, at beta-oxidationen af fedtsyrer har været ufuldstændig og sandsynligvis, at ketonstofferne kompenserer for en lav glukosekoncentration som følge af den manglende energiforsyning. Dette illustrerer koens måde at imødegå manglende energiforsyning på, men er også et tegn på fysiologisk ubalance.

Alle hurtigt tilbage på normalt ydelsesniveau

Endelig var alle køer tilbage på samme ydelses-niveau efter kun fem dage. Det er dermed vist, at køer kan komme sig ret hurtigt efter en periode med fysiologisk ubalance uanset, hvilket laktationsstadie de er på. Dermed er det ikke sagt, at køer, hvis ydelsesfald skyldes lav energioptagelse som følge af sygdom, vil genetableres ligeså hurtigt.

Vore resultater viser, at køer i tidlig laktation responderer anderledes på restriktiv fodring end køer i midt- og senlaktation. Disse resultater giver indsigt i de homeoretiske mekanismer, der kontrollerer fordelingen af næringsstoffer hos malkekøer gennem laktationen. Endvidere øger det forståelsen for, hvordan man bedst kan bibeholde sundhed og produktivitet gennem køernes laktationscyklus.

Denne artikel har også været bragt i Ny Kvægforskning, august 2010

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Flere oplysninger:

Kasey M. Moyes, DJF

E-mail: Kasey.Moyes@remove-this.agrsci.dk

Klaus Lønne Ingvartsen, DJF

E-mail: KlausL.Ingvartsen@remove-this.agrsci.dk