Kvægbrugets Forsøgscenter


Home

Forskningsprojekter

Maskiner og teknologi
Besøg os
Nyhedsarkiv
Ny kvægforskning
Kontakt

 

 

Abonnér gratis på DKC's nyhedsmail

og Ny Kvægforskning:

 

 

 

 



Huldscoring – en træningssag

KFC’s medarbejdere bruger huldscoring som et væsentligt redskab til at følge køernes energibalance og vægtændringer - særligt i tiden efter kælvning. Det er dog nødvendigt med jævnlig træning i huldscoring, for at opretholde en ensartet vurdering hos huldobservatørerne fra gang til gang.

”Huldscoring” er en metode til at vurdere fedningsgraden hos en ko. Gentagne huldscoringer kan bruges til indirekte at vurdere ændringer i koens vægt og energibalance. Især perioden lige efter kælvning er, bl.a. via huldscoringer, blevet forbundet med vægttab og nedgang i energibalancen.

 

 

Huldscoringer har dog sine begrænsninger, idet metoden er subjektiv. Den kræver en erfaren observatør og varierer fra observatør til observatør. Derfor er det vigtigt, at huldobservatører jævnligt bliver kalibreret, dvs. gennem træning opnår bedre konsistens/ensartethed i arbejdet.

 

Dette er vigtigt, dels for at opnå god sammenlignelighed med andre huldobservatører, dels for at sikre god gentagelighed for den enkelte observatør. Derfor gennemgår huldobservatørerne på KFC jævnligt en kalibrering i samarbejde med forskere på Århus Universitet, ANIS. ”

 

 

Træning i huldscoring
En sådan ”kalibrering” er netop blevet foretaget på KFC og foregår typisk ved, at huldobservatørerne i fællesskab gennemgår en udvalgt gruppe køer, som observatørerne for nyligt selv har lavet huldscoring på. De tidligere scoringsresultater bliver gennemgået og diskuteret med henblik på at sikre, at alle er enige om, hvad der skal udløse bestemte scorer hos en ko. Dernæst arbejdes der videre med selvstændige scoringer. Effekten af denne træning og kalibrering er tydelig, idet at huldscore-resultaterne afviger væsentligt mindre fra hinanden efter træningen sammenlignet med før træningen. Således sikrer forskere og medarbejdere, at metodens resultater giver brugbare og sammenlignelige data.

 

 

 

 

 

Flere oplysninger

 

Vivi Mørkøre Thorup
E-mail: ViviM.Thorup@agrsci.dk

 


 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

 

 

 

 

 

 

 

Kvægbrugets Forsøgscenter • Forskningscenter Foulum • Burrehøjvej 49, Boks 50 • 8830 Tjele • Tlf. 8799 1500 • Fax 879 1501 • Email: lindas.soerensen@agrsci.dk