Kvægbrugets Forsøgscenter


Home

Forskningsprojekter

Maskiner og teknologi
Besøg os
Nyhedsarkiv
Ny kvægforskning
Kontakt

 

 

Abonnér gratis på DKC's nyhedsmail

og Ny Kvægforskning:

 

 

 

 



Nyt forsøg på KFC: Forlænget laktation

 

Nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter skal undersøge sammenhængen mellem forlænget laktation og to forskellige fodringsstrategier hos malkekøer. Hypotesen er, at man, via en fodringsstrategi tilpasset den enkelte ko, kan øge og fastholde mælkeproduktionen i længere tid, og samtidigt nedsætte omfanget af koens mobilisering af næringsstoffer fra kropsreserverne i tidlig laktation.

Det nye forsøg med forlænget laktation blev startet op på Kvægbrugets Forsøgscenter lige før jul. Projektet er en del af et større projekt ”REPROLAC”.

 

I forsøget skal sammenhængen mellem forlænget laktation og to forskellige fodringsstrategier hos malkekøer undersøges.

 

Hypotesen er, at en individuel fodringsstrategi (baseret på den enkelte kos vægtudvikling i tidlig laktation) vil understøtte den forlængede laktation ved at øge og fastholde mælkeproduktionen i længere tid, og samtidigt nedsætte omfanget af koens mobilisering af næringsstoffer fra kropsreserverne i tidlig laktation.

 

 

 

Der vil indgå 70 køer på KFC i forsøgsperioden. Køernes laktationsperiode bliver forlænget fra 10 til 16 måneder ved at udskyde deres næste drægtighed. Køerne bliver fordelt på to forskellige fodringsstrategier NOR og EXP ved kælvning:

NOR: Køerne fodres med samme grundration ad libitum gennem hele laktationen. Køerne tilbydes desuden 3 kg kraftfoder i malkerobotten.

EXP: Køerne fodres med to forskellige grundrationer ad libitum i henholdsvis tidlig og sen laktation. Køerne tilbydes desuden 3 kg kraftfoder i malkerobotten. Fra kælvning til køerne er i positiv energi-balance modtager køerne en grundration med højere energiindhold end NOR. Når køerne kommer i positiv energibalance overgår de til NOR fodring.

Fokusområder i projektet inkluderer foderoptagelse, mælkeproduktionsparametre, stofskifteparametre (plasma metabolitter og hormoner), mælkekirtlernes tilpasning, reproduktionsparametre, mælkekvalitets-karakteristika samt indvirkning på miljø.

 

Det overordnede formål med projektet er at udvikle innovative og bæredygtige strategier til reproduktion og fodring, som kan reducere den miljømæssige belastning fra mælkeproduktionen betydeligt og samtidigt forbedre produktivitet og dyrevelfærd uden at gå på kompromis med mælkekvalitet og økonomisk udbytte. Forsøget løber i perioden 2012 – 2015.

 

 

Læs mere om projektet under ”Forlænget laktation”samt om det overordende projekt "REPROLAC".

 

Flere oplysninger


Jakob Sehested

Email: Jakob.Sehested@agrsci.dk

Tel.: +45 8715 7893

 

 

 

 

 

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistrikstprogram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks Kvægforskningscenter • Forskningscenter Foulum • Boks 50 • 8830 Tjele • Tlf. 8799 1500 • Fax 879 1501 • Email: lindas.soerensen@agrsci.dk