 |
| |
I takt med de stadigt stigende besætningsstørrelser i mælkeproduktionen, har nøjagtigheden af de overvågningssystemer, som kvægbrugeren benytter sig af i de daglige managementrutiner, fået større og større værdi. Når der udtages mælkeprøver fra køerne, er det derfor væsentligt at det gøres korrekt og at der opnås så nøjagtige målinger som muligt, af hensyn til at få de rigtige ydelsesoplysninger og alarmer på den enkelte ko. Dermed får kvægbrugeren et korrekt beslutningsgrundlag at arbejde ud fra.
Der har de seneste år været arbejdet hårdt på at minimere de maskinelle fejl i forbindelse med prøveudtagningen fra malkerobotter. Mælkerester i selve malkesystemet, dvs. i luftudskiller, pumpehuse og slanger, har været den væsentligste årsag til overslæb, dvs. rester af mælk i en mælkeprøve, der stammer fra malkningen af den forrige ko. |
|
Mælkerester i pumpebrønd |
| |
Mælkeslanger skylles med koens egen mælk
Nu har AU- forskere ved Danmarks Kvægforskningscenter, i samarbejde med De Laval, udviklet en ny og væsentlig mere sikker metode til brug ved udtagning af mælkeprøver i malkerobotter. Der er foretaget nogle principielle og konstruktionsmæssige ændringer i forbindelse med udtagning af mælkeprøverne, som går ud på at fjerne rester af mælk fra den forrige ko ved at skylle slangerne med mælk fra den aktuelle ko. Dette har vist sig rigtigt effektivt, idet overslæbseffekten er faldet fra 10-11% ned til 2-4%. Ifølge Peter Løvendahl er det et acceptabelt niveau. Niveauet svarer til, hvad man har på simple anlæg, som bruges i konventionelle malkestalde. |
|
Forsøgsopstilling |
En række sidegevinster
Den nye metode har også betydning i forsøgsarbejdet. Tidligere har man måttet kompensere for usikkerheden ved at udtage rigtigt mange mælkeprøver, hvilket har været omkostningstungt. Nu har forskerne fået et valg i form af at kunne reducere antallet af mælkeprøver, eller at opnå endnu større sikkerhed i forsøgsarbejdet ved at bibeholde et højt antal mælkeprøver. |
Ydermere er der den sidegevinst, at man nu har en ny målemetode for overslæbseffekter til brug for godkendelser af mælkeudtagningsudstyr. Samlet vil dette betyde, at kommende udstyr vil få en lavere grad af overslæb. For kvægbrugeren betyder dette især noget for celletalsmålinger, hvor fejlagtige spring vil blive reduceret. Det betyder også noget for specialprøver fx paraturberkulose, hvor andelen af falske positive bliver mindsket.
Desværre kan de nye konstruktionsændringer ikke umiddelbart udføres på eksisterende malkeanlæg. Dette kræver først en godkendelse i ICAR (International Committee for Animal Recording), som er et internationalt kontrolorgan, der sætter regler og standarder for de metoder, hvormed man indsamler produktionsdata fra dyr. Men meget kan fortsat opnås ved korrekt justering og indstilling af malkeanlægget, som omtalt i en tidligere artikel i Ny Kvægforskning, august 2011. Dette kan både kontrolassistenter og firmaernes serviceteknikere være behjælpelige med.
|
Flere oplysninger
Peter Løvendahl,
Peter.Lovendahl@mbg.au.dk
Torben Larsen,
Torben.Larsen@anis.au.dk
Og Martin Bjerring,
Martin.Bjerring@anis.au.dk
Aarhus Universitet |
