Kvægbrugets Forsøgscenter


Home

Forskningsprojekter

Maskiner og teknologi
Besøg os
Nyhedsarkiv
Ny kvægforskning
Kontakt

 

 

Abonnér gratis på DKC's nyhedsmail

og Ny Kvægforskning:

 

 

 

 



KFC har god gavn af De Lavals DelproTM software til besætningsstyring

 

KFC har opgraderet software i malkerobotten til DelproTM beregnet til VMS besætninger. Det har givet en lettelse i hverdagen blandt andet hvad angår udskrivning af dyrelister, idet systemet giver mulighed for at opstille egne kriterier for valgte parametre fx i forhold til hentekøer.

Siden KFC for et par år siden fik opgraderet det daværende Alpro software til Delpro er hverdagen blevet lettere. DeLaval DelPro software programmet bruges til at indsamle, analysere og overvåge information fra VMS, kraftfodertildeling og aktivitetsmålere. Dermed giver systemet staldpersonalet de informationer de skal bruge i forhold til at træffe beslutninger vedrørende dyresundhed, kraftfodertildeling, reproduktion og malkning.

 

Kriterier efter KFC’s behov
KFC har udnyttet systemets muligheder i forhold til at kunne opstille egne kriterier for udvalgte parametre. Det betyder fx, at arbejdet med at finde ”hentekøer” er blevet lettere, idet kriterierne for, hvilke køer der kommer på dyrelisten er nøje tilpasset KFC’s egne ønsker. På den måde er det kun de ønskede køer, som kommer på listen. Dermed er det blevet betydeligt lettere også for en afløser at træde til og gøre arbejdet rigtigt.

 

 

 

 

Et andet eksempel kunne være kvier, der har adgang til robotten før kælvning. KFC har fravalgt, at disse kommer på listen over hentekøer, hvis de allerede selv har passeret robotten to gange. Dermed er der tid at spare i forhold til hvilke dyr, der skal have ekstra opmærksomhed.

 

 

Det er også muligt at stille kriterier op for forskellige hold af køer. Også her giver det en betydeligt større fleksibilitet i management-arbejdet.

Det er muligt selv at indtaste nogle simple kriterier, men er man ude i nogle meget specifikke detaljer, er det en god idé at opstille sine ønsker og konsultere en DeLaval konsulent, som kan gøre det korrekt.


 

Flere oplysninger

 

Knud Primdal
Mail: Knud.Primdal@agrsci.dk

 

 

 

KFC's medarbejder Knud Primdal ser store fordele i systemets muligheder for at opstille egne kriterier tilpasset egen besætning.

 

 

Eksempel på liste over hentekøer i Delpro-programmet.
Se stor størrelse
her...

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvægbrugets Forsøgscenter • Forskningscenter Foulum • Burrehøjvej 49, Boks 50 • 8830 Tjele • Tlf. 8799 1500 • Fax 879 1501 • Email: lindas.soerensen@agrsci.dk