Hvor er køerne – og hvad laver de? August 2010
Forskere fra Foulum har arbejdet med at bestemme malkekøers position i KFCs stald ved hjælp af bluetooth teknologi. Dette er en teknologi, som har vist sig, at kunne give svar på flere spørgsmål på samme tid.
Hvor er køerne – og hvad laver de? Et dumt spørgsmål måske – og så alligevel ikke – for det er i praksis relevant at kunne følge med i, om hvert enkelt dyr opfører sige nogenlunde, som det plejer, og som det forventes. Forskere fra Foulum har i samarbejde med KFC og Agrotech arbejdet med at bestemme malkekøers position i KFCs stald ved hjælp af bluetooth teknologi.
Positioneringssystemet Ideen i positioneringssystemet er enkel: På hver ko er der på halsbåndet monteret en lille sender og rundt om i stalden er der placeret et antal modtagere. Disse modtagere opfanger løbende signaler fra senderen på koen. Der er en simpel sammenhæng mellem styrken af det signal der modtages og afstanden til senderen: Når afstanden stiger med 1 m så falder signalstyrken ved modtageren med 2 enheder. Når man har mange modtagere, der samtidig registrerer signaler fra en ko, så kan man bestemme koens placering i stalden. I positioneringssystemet får vi fastlagt koens position ca. hvert 5. sekund med en nøjagtighed på ca. 0,6 m. Fra positionsdata kan man udlede andre væsentlige informationer. Hvis man kører i en bil og hele tiden får oplyst bilens position; så kan man ”regne baglæns” og finde bilens hastighed, og regner man baglæns én gang til så får man bilens acceleration. Det samme kan vi gøre for køerne.	Bluetooth senderen sidder på koens halsbånd under det grå tape.
Positionsdata giver værdifuld information I sig selv er det relevant at man let kan gå ind i sin stald finde en given ko, men styrken, i løbende at kende en ko’s position, er den information, der kan uddrages fra positionsdata. En halt ko har måske færre, men længere hvileperioder end normalt – eller måske ligger den blot ned i længere tid end normalt – eller måske er koen meget lang tid om selve det at rejse sig op. En halt ko vil måske indtage færre men større måltider og blive malket sjældnere, fordi det gør ondt at gå hen til foderbordet og til malkerobotten. En ko med nedsat ædelyst vil måske tilbringe mindre tid ved foderbordet. En ko på vej i brunst vil være mere aktiv og bevæge sig mere rundt. Disse ting - og en række andre - kan belyses, når man løbende kender et dyrs position.
Foreløbige resultater viser, at man med pæn præcision kan bestemme, hvor lang tid en ko tilbringer ved foderbordet, men også ved hvilken del af foderbordet koen æder. Fra andre studier ved vi, at der er en sammenhæng mellem den tid der bruges ved et foderbordet og den mængde som en ko æder, og dermed kan positioneringssystemet anvendes til at estimere, hvor meget en ko æder. Der er selvfølgelig andre teknologier, der også kan svare på nogle af disse spørgsmål. Men perspektivet i at anvende positioneringssystemer er imidlertid, at man kan nøjes med at bruge én teknologi til at få flere svar på samme tid. I positioneringssystemet fastlægges koens position i stalden ca. hvert 5. sekund ->
Denne artikel har tidligere været bragt i Ny Kvægforskning, august 2010 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Flere oplysninger Søren Højsgaard, DJF, Aarhus Universitet; E-mail: sorenh@agrsci.dk