Men pga. for dårlig kontakt med antennen har der været for mange køer, som ikke fik hele rationen tildelt. Med de nye øremærker er dette problem blevet løst. Øremærkernes signal opfanges bedre af de nye antenner – dermed udløses kraftfoderet lettere og hele rationen bliver udfodret hurtigere. Nu får næsten alle køer hele rationen, uden at der ligger mere foder til rest.
Det lader heller ikke til, at de manglende transpondere om koens hals påvirker køernes aktivitetsmålere. Dette kunne man ellers have frygtet ville blive et problem, da transponderne måske medvirkede til at holde aktivitetsmålerne i en mere fast position på koens hals.
DeLaval transponderne udsender et kraftigt signal. På KFC har vi påvist, at disse signaler kan forstyrre signalerne fra de elektroniske øremærker, eftersom de sender på samme bølgelængde. Så hvis man i stalden har andet udstyr, der anvender de elektroniske øremærker til identificering af køerne, er det en ekstra stor fordel at få fjernet transponderne fra stalden.
Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistrikstprogram.
|