Kvægbrugets Forsøgscenter – nu på TV


September 2010

 

 

Kvægbrugets Forsøgscenter havde tidligere på måneden besøg af et TV-hold fra LandTV med henblik på at lave TV-udsendelsen ”Landbrugets robotter”. Udsendelsen er nu er tilgængelig på Landbrug & Fødevarers hjemmeside samt udsendes på fastlagte tidspunkter på forskellige tv-kanaler landet over.

 

 

Tidligere på måneden ankom et TV-hold fra LandTV til Kvægbrugets Forsøgscenter. Dagens program omfattede interviews af nogle af KFC’s medarbejdere samt optagelse af billeder til TV-udsendelsen: ”Landbrugets robotter”. TV-holdet besøgte også Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet i Foulum samt Samson Agro A/S i Viborg.

Seerne bliver igennem udsendelsen, introduceret til en række af landbrugets mange robotter herunder malkerobotten, skraberobotten, sutteautomaten, strømaskinen og ikke mindst nye og kommende teknologiske vidundere til hjælp i både stald og mark. Der bliver desuden givet en udførlig forklaring på, hvilken positiv betydning den avancerede robotteknologi har for både dyrene, landmanden, miljøet og det omgivende samfund.

 


Se udsendelsen =>

 

Udsendelsen havde tv-premiere første gang den 14. september kl. 21 på Kanal Østjylland. Øvrige sendetidspunkter kan ses på www.lf.dk. Du kan se udsendelsen online her: http://www.lf.dk/Aktuelt/Land_TV.aspx.

 

TV-udsendelsen af finansieret af Kvægbrugets Forsøgscenter med tilskud fra Videnskabsministeriet og EU’s Landdistriksmidler til forskningsformidling.

 

 

Har du fået lyst til at stifte nærmere bekendtskab med de mange robotter, så har du chancen nu på søndag den 19. september. Der holder Kvægbrugets Forsøgscenter nemlig åbent hus fra kl. 10-16. Samme dag bliver det også muligt at besøge Forskningscenter Foulums nye automationslaboratorium samt forsøgsbiogasanlæg.

 

Kvægbrugets Forsøgscenter finder du på adressen:

 

Burrehøjvej 49,

8830 Tjele

 

Tlf: 8799 1500

 

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

 

 


Yderligere oplysninger

 

 

Christian Friis Børsting, KFC

E-mail: christian.borsting@agrsci.dk

Tlf: 8999 1310 / 2261 1911