Kvægbrugets Forsøgscenter


Info-visionsmøde om Danmarks Kvægforskningscenter

 

Torsdag den 4. december 2014 blev der afholdt informations- og visionsmøde ved Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum. I alt ca. 30 forskere var samlet for at høre nærmere om DKC efter sammenlægning mellem Kvægbrugets Forsøgscenter samt kvægfaciliteterne i Foulum.

Hovedformålet med mødet var at få idéer og input til, i hvilken retning centret skal udvikle sig - herunder hvordan vi bedst udnytter forskningsfaciliteterne og tilpasser dem til de behov, som fremtiden byder på inden for kvægforskningen.


Drift og organisering
Dagen blev indledt med en velkomst og introduktion til Danmarks Kvægforskningscenter af centerleder Merete Jensen. Deltagerne blev orienteret om centeret fælles drift og organisering herunder sammensætning af centerstyrelsen, en tværgående VIP-gruppe, diverse ad hoc grupper samt et forsøgsfacilitetsudvalg. Desuden gav Merete en kort præsentationsrunde af faciliteter, aktuelle forsøg ved DKC samt oversigt over ”ledig kapacitet” til andre forsøg. Se PP-præsentation.

 

Merete Jensen byder velkommen...

 

 

 

Diskussionsgruppe om DKC's faciliteter...

 

 

 

”Det gode forsøg”
Efterfølgende var der oplæg om fra to erfarne forskere fra institut for Husdyrvidenskab, Martin Weisbjerg og Lene Munksgaard, der gennemgik hver deres bud på ”Det gode forsøg”på DKC. Her blev der øst ud af mange gode erfaringer og råd til kommende projektledere om, hvordan man får det bedst mulige forløb og resultat i forbindelse med afvikling af forsøg ved DKC. Fælles for de to oplægsholdere var en understregning af, hvor vigtig den tidlige planlægning er for en succesfuld gennemførelse af forsøg. Desuden blev der lagt vægt på den store betydning af at have en fælles gennemgang af forsøgsplan og forventningsafstemning med staldpersonale; tilstedeværelse og ”det at være til rådighed”, særligt i opstartsfasen samt løbende opfølgning på fx ugemøder.

 

Diskussion i DKC’s faciliteter gruppevis
Efter de to oplæg blev deltagerne sammensat i mindre grupper på tværs for at erfaringsudveksle, inspirere og diskutere forsøgsfaciliteter, forsøgsområder samt muligheder ved DKC med udgangspunkt i fire udleverede spørgsmål, som efterfølgende blev fremlagt i plenum.


Dagen sluttede af med en opsummering af formiddagens forløb og udbytte, herunder ønsker til gensidig information i relation til DKC som et ”fælleseje” og hvordan vi kommer bedst videre i forhold til at dække fremtidens behov for faciliteter i kvægforskningsregi. Endelig var der åbent for rundvisning for de af deltagerne, der måtte ønske dette.

 

Flere oplysninger


Merete Jensen, centerleder, DKC
Merete.jensen@anis.au.dk

 

 

 

 

 

Danmarks Kvægforskningscenter • Forskningscenter Foulum • Boks 50 • 8830 Tjele • Tlf. 8799 1500 • Fax 879 1501 • Email: lindas.soerensen@agrsci.dk