Kvægbrugets Forsøgscenter


Home

Forskningsprojekter

Maskiner og teknologi
Besøg os
Nyhedsarkiv
Ny kvægforskning
Kontakt

 

 

Abonnér gratis på DKC's nyhedsmail

og Ny Kvægforskning:

 

 

 

 



Ny ”skolestue” på Kvægbrugets Forsøgscenter

Når skoleklasser besøger Kvægbrugets Forsøgscenter fremover bliver det højst sandsynligt med at kig ind omkring KFC’s nyindrettede ”skolestue”. Lokalet gør det lettere for KFC’s personale både at informere og vise film om de mange aktiviteter på centret.

 

På vej ind til KFC’s kostald passerer man døren ind til KFC’s nyindrettede lokale, også kaldet ”skolestuen”. Det var 4. klasse fra Ørum Skole, som havde fornøjelsen af at være de første til at indvie den nye KFC-facilitet og mange er siden kommet til. Bl.a. blev lokalet brugt som ”biograf” til det seneste åbent hus arrangement.

 

Senest har Karensmindeskolen i Støvring været på besøg for at se og høre om det moderne kvægbrug (se billede).

 

 

Det er KFC-medarbejder Betty T. Jensen, der står for at tage imod de fleste skoleklasser, som oftest benytter sig af skolestuen og hun er rigtigt glad for lokalet. ”Det giver en mere varieret oplevelse for eleverne at besøge forsøgscentret, da nogle ting egner sig bedst til at få fortalt og vist i stalden mens andet er lettere at forklare i mere rolige omgivelser, som lokalet her kan give” forklarer Betty.

 

Der er plads til ca. 24 elever, og indrettet med både borde og stole, plancher på væggene samt lyskanon og lærred. Dermed har eleverne mulighed for bl.a. at løse opgaver, tage notater, se film og spise madpakker.

 

 

 

Lokalet er også udstyret med stålbord og vask, således at fx de større gymnasieelever, som typisk gæster KFC via ”Forsker for en dag” får mulighed for at lave små forsøg på stedet. Lokalet anvendes desuden til håndtering af bl.a. mælke- og foderprøver, som er en væsentlig de af KFCs forskningsprojekter.
Indretningen af lokalet er finansieret med tilskud fra Landbrugets Hudefond.

 

Flere oplysninger
Christian Børsting og Betty T. Jensen, Tlf: 8799 1500

 

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvægbrugets Forsøgscenter • Forskningscenter Foulum • Burrehøjvej 49, Boks 50 • 8830 Tjele • Tlf. 8799 1500 • Fax 879 1501 • Email: lindas.soerensen@agrsci.dk