Ti år med slagtekalveforsøg på KFC - Del 1: Kraftfoder, hø og halm December 2010
Siden oprettelsen af KFC for 10 år siden er der gennemført en stribe forsøg med slagtekalve. Udover produktionsforsøgene på KFC har der også foregået sideløbende aktiviteter på DJF i Foulum af mere basal aktivitet, ligesom der i andre tilfælde er gennemført afprøvninger i praksis. Alt i alt er der kommet mange spændende resultater ud af disse aktiviteter, og nærværende artikel opsummerer, hvad vi har opnået hidtil med hensyn til kraftfodertyper, halm og hø. For de specifikke resultater henvises til tabeller præsenteret i tidligere numre af Ny Kvægforskning. En samlet gennemgang af resultater vedr. majsbaserede rationer vil følge i løbet af 2011.
Forsøg med kraftfodertyper I takt med specialiseringen af slagtekalveproduktionen i Danmark, blev det mest udbredte fodringsprincip at fodre med pelleteret kraftfoder i automater og tildele halm som eneste strukturfoder. For at opnå høj tilvækst og god slagtekvalitet blev der fodret med kraftfoder med et stivelsesindhold omkring 350 g/kg. Ved supplerende tildeling af fx valset byg, kan rationens samlede stivelsesindhold nemt blive over 400 g/kg. Selvom det ikke blev systematisk undersøgt i starten, så afslørede slagtefund, at 10-15 % af slagtekalvene, fra den specialiserede slagtekalveproduktion, havde leverbylder.
Også i forsøg var det vist, at meget stivelsesrige rationer kunne give problemer med leverbylder. Et dansk review fra 2001 af Refsgaard Andersen slog fast, at fodringen var den store synder, fordi vommen blev ’sur’. Denne vomacidose medfører beskadigelser af vomslimhinden, og det sure miljø favoriserer væksten af nekrosebakterier i vommen, som via den beskadigede vomslimhinde føres med portåreblodet til leveren. Her etablerer bakterierne så de karakteristiske indkapslede bylder. En rapport fra Dansk Kvæg i 2002 af Anne Mette Kjeldsen mfl. fra Dansk Kvæg dokumenterede problemets omfang i Danmark og viste, at slagtekalve belastet af sygdom, fx lungelidelser, havde flest leverbylder. En egentlig årsagssammenhæng blev ikke fastlagt. De sygdomsrelaterede forhold vil blive omtalt i en senere artikel, da vi netop nu har fokus på disse aspekter. Da problemkomplekset sur vom og leverbylder er udtalt i slagtekalveproduktionen, har vores undersøgelser på KFC fokuseret på at ændre på fodringen for at reducere dette problem. Mindre stivelse og flere fordøjelige cellevægge Det første fodringsforsøg gennemført med tyrekalve på KFC i 2001-2003 fokuserede på, om kraftfoderets egenskaber kunne ændres ved, at en del af stivelsen blev ombyttet med fordøjelige cellevægge. Kontrolfoderet havde et højt stivelseindhold på 390 g/kg og et lavt indhold af fordøjelige cellevægge på 92 g/kg. Dette stivelsesniveau lignede en ekstrem men dog realistisk fodring. Forsøgsfoderet indeholdt kun 240 g/kg stivelse og 222 g/kg cellevægge. Forskellen skyldtes, at en del hvede var ombyttet med 20 % roepulpetter og 8 % grønpiller. Begge typer kraftfoder var pelleterede. Der var ingen forskelle på tilvækst og slagtekvalitet, men der var en markant lavere frekvens af leverbylder på holdet, der fik forsøgsfoderet. Nogle få kalves levere var så markant angrebet, at deres trivsel var meget nedsat, fx med 20-25 % lavere tilvækst til følge. Disse indgår i tilvækst gennemsnittet og viser, at der på kontrolholdet generelt var større variation i mellem bedste og dårligste dyr på holdet. En lignende forskel viste sig på foderoptagelsen, hvor variationen i dag til dag foderoptagelse var størst på kontrolholdet. Det tydede på, at forsøgsfoderet stabiliserede vommen, og tilsvarende fandtes da også en vis forbedring af vompapiller og vomslimhindens sundhed med forsøgsfoderet. For at undersøge dette yderligere testede vi to lignende kraftfoderblandinger i et forsøg med vomfistulerede tyrekalve i vægtintervallet fra 160 til 250 kg. Men hverken vom pH, produktionen af kortkædede flygtige fedtsyrer (SCFA) eller vomslimhindens sundhed kunne ændres væsentligt ved denne ret markante ændring i kraftfoderets sammensætning. På begge fodringer sås vom pH på den ’forkerte’ side af grænsen for subakut vomacidose, der er fastlagt til pH 5,6.
Grovere kornandele eller mere ’by-pass’ stivelse En anden strategi for at forbedre kraftfoderets vommæssige egenskaber kunne være at gøre det mere groft eller at ’by-passe’ noget af kraftfoderets stivelse til fordøjelse i tyndtarmen, så det ikke belaster vommen. Vi har derfor for nyligt afprøvet et kontrolkraftfoder mod et groft forsøgskraftfoder. Foder-sammensætningen var nøjagtig den samme, men forskellen bestod i at korn- og proteinandele var grovere i forsøgsfoderet. Således var den gennemsnitlige partikelstørrelse 0,6 mm i kontrolfoderet og 1,5 mm i forsøgsfoderet. Begge blandinger blev pelleteret. Eneste grovfoder var vårbyghalm. Slagtekalve på begge hold voksede ens og over 1300 g/dag fra indsættelse til slagtning, og slagtekvaliteten og dermed afregningsprisen var også ens. Hypotesen om at øge andelen af ’by-pass’ stivelse i kraftfoderet er god nok, men forsøg med malkekøer har vist, at kun få kornkilder reelt indeholder ret meget by-pass stivelse. Vi anvendte majs og milo i by-pass kraftfoderet, kaldet ’Slow’, og ombyttede halvdelen af hvede og byg i kontrolfoderet med disse to kornsorter. Det totale stivelsesindhold var 345 g/kg, og andelen af by-pass stivelse blev øget fra 25 g/kg til 68 g/kg. Ca. 20 % af stivelsen kunne altså forventes at blive ’by-passet’ til tyndtarmen. Produktionsforsøget på KFC viste ingen forskelle i tilvækst, foderudnyttelse og slagtekvalitet mellem de to hold.
Vommens papiller og slimhinde kunne ikke forbedres væsentligt, men der sås mindre rødme på papilspidserne hos ’Slow’, når vi undersøgte vommen ved slagtning (390 kg). Et intensivt forsøg med vomfistulerede slagtekalve på 330 til 400 kg viste også kun begrænsede effekter af ’Slow’ kraftfoderet på vom pH og forgæringsmønsteret i vommen. Der var der adskillige timer per døgn, hvor vom pH var under grænsen for subakut vomacidose, i vommene fra alle tre fodringer (Kontrol, Grov og Slow). En efterfølgende afprøvning af ’Kontrol’ mod ’Slow’ i to store slagtekalvebesætninger i vægtintervallet fra ca. 300 kg til 390 kg viste, at begge hold trivedes lige godt, og at frekvensen af leverbylder var lige høj (ca. 20 %) på begge hold. Vores konklusion efter disse forsøg er derfor, at grovfoder ER nødvendigt for at få en slagtekalvs vom til at fungere som en rigtig drøvtyggers og dermed undgå sur vom og leverbylder.
Forsøg med grovfoder Mere halm Slagtekalve opstaldes på dybstrøelse, og måling af deres halmoptagelse kan være en vanskelig affære. Men vi har forsøgt og resultatet er, at slagtekalve æder et sted mellem 0,3 og 1 kg halm per dag målt fra indsættelse til slagtning, hvis det tilbydes ad libitum. Godt blødt vårbyghalm medfører størst foderoptagelse. Ud fra fodervurderingssystemet kan man beregne, at dette halmindtag ikke er nok til at dække behovet for struktur og tyggetid. I et forsøg undersøgte vi, om man kan øge halmoptagelsen ved at iblande melasse, som fremmer kalvens ædelyst. Og det kunne man. Kalvene åd ¬– når melassen blev trukket fra – ca. 1 kg/dag mod 0,5 kg/dag af almindeligt halm. Samtidig så vi en væsentligt pænere vomslimhinde som følge af den større halmoptagelse. Nogle kunne spørge, om ikke melassen (= ren sukker) belastede vommen. Mens stivelsen udgjorde ca. 2350 g/dag på begge hold, så tilførte den ekstra melasse fra halmen ca. 250 g sukker på halm-melasse holdet. Betydningen kendes ikke præcist, men vores forsøg med vomfistulerede kalve tyder på, at det især er stivelse og kun i mindre grad melasse, der virker belastende for vommen. Den ekstra halm kunne dog ikke reducere leverbyldefrekvensen i vores forsøg.
Hø eller halm I næste forsøg tilbød vi halvdelen af slagtekalvene fri adgang til kunsttørret grønhø (god kvalitets grønhø, plus) ved siden af, at begge hold havde adgang til byghalm. Desuden havde kalvene fri adgang til et helt almindeligt pelleteret kraftfoder. Vi registrerede grønhø-optagelsen, som var på ca. 0,6-0,8 kg/dag. Og effekten af dette grønhø var markant. I en stor praksisafprøvning faldt leverbyldefrekvensen fra 18 % på kontrolholdet til ca. 5 % på holdet, der fik grønhø. Både i praksis og i et tilsvarende produktionsforsøg på KFC var tilvækst (over 1300 g/dag fra indsættelse til slagtning) og slagtekvalitet upåvirket. Årsagen til den mindre frekvens af leverbylder passede godt sammen med vores målinger i vomfistulerede tyrekalve, hvor vom pH blev højere og vomomsætningen af fibre bedre (flere cellulytiske bakterier mm.) i de kalve, som åd grønhø. Ofte spørges der til, om grønne fodermidler ikke kan give mørkere kødfarve. Vi testede derfor dette i forsøget med grønhø, og intet tyder på ændring i hverken kød eller talgfarve, når DF eller RD slagtekalve tilbydes grønhø.
Græsensilage, wrap-hø eller hø Udover grønhø kan det være særdeles relevant at undersøge, hvordan græsensilage, wrap-hø eller andre høtyper kan indgå i rationen til slagtekalve, men det har vi endnu til gode at afprøve i forsøg. Fra praksis hører vi om gode erfaringer med fx wrap-hø. Vi ved dog, fra vores forsøg med kødkvægskalve fra 3 mdr. til slagtning ved ca. 12 mdr., at god 1. slæts græsensilage fint kan udgøre op til 50 % af foderrationen (resten fra kraftfoder) uden negative konsekvenser for tilvækst og slagtekvalitet. Vi forventer, at noget lignende gælder for slagtekalve. Afslutning Udover ovennævnte forsøg med kraftfoder, hø, halm og græsensilage har vi gennemført forsøg med både store og små andele majshelsædsensilage i rationer til slagtekalve og store ungtyre. Vi har også afprøvet, om slagtekalve kan finde ud af at vælge mellem kraftfoder og majsensilage (Cafeteria-forsøg), så deres strukturbehov dækkes. Der udføres lige nu forsøg med fuldfoderrationer af ensileret kernemajs, og der er netop gennemført forsøg med kolbemajsensilage i 2009-2010. Når disse forsøg er blevet afrapporteret, vil Ny Kvægforskning i løbet af 2011 samle op på samtlige majs-baserede forsøg med slagtekalve. Du kan læse mere om forsøgene og resultaterne på www.kfc-foulum.dk Folkene bag forsøgene Ovennævnte forsøg er udført i tæt samarbejde mellem forskere ved DJF i Foulum, bl.a. Niels Bastian Kristensen, og kvægbrugskonsulenter fra VfL, Kvæg, hvor især Irene Fisker og Kirstine F. Jørgensen bør nævnes for deres store indsats. Desuden har der været et godt samarbejde med foderstoffirmaer, DLBR slagtekalves konsulenter og de forsøgsværter, der har lagt dyr og stald til praksisafprøvningerne. Endelig har personalet i KFC’s ungdyrstald, med Allan Mikkelsen som den ledende dynamo, været usædvanligt gode at arbejde sammen med igennem alle årene. Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Flere oplysninger: Mogens Vestergaard E-mail: Mogens.vestergaard@agrsci.dk