Projektet vil udnytte muligheden for at kombinere historiske og fremtidige forsøgsdata fra foderoptagelse, mælkeproduktion, fordøjelighed og udskillelse af drivhusgasser (GHG) til at forstå sammenhænge mellem fodereffektivitet og klimapåvirkning.

Virkemidler til øget fodereffektivitet
Forbedring af fodereffektivitet kan medvirke væsentlig til at nedbringe udgifterne til foder, der er den vigtigste variable omkostning i malkekvægholdet. Virkemidlerne hertil er en kombination af avlsmæssige, systemmæssige og fodringsmæssige tiltag. Desværre har det hidtil ikke været muligt at indhente data for foderoptagelse fra individuelle køer i produktionsbesætninger. Derfor kendes der kun meget lidt til genetiske parametre for foderoptagelse og foderudnyttelse, og direkte målt foderudnyttelse indgår derfor endnu ikke i avlsarbejdet.

Foderdata inddrages i avlsarbejdet
Der eksisterer så væsentlig genetisk variation i fodereffektivitet, ud over hvad der beskrives af ydelsesforskelle, at det kan berettige inddragelse af foderdata i avlsarbejdet. Individuelle forskelle i køers fodereffektivitet kan delvis forklares ved sammensætningen af vommens mikrobielle population i samspil med den anvendte fodring. Den største forbedring af fodereffektivitet forventes opnået ved at kombinere avlsmæssige tiltag med optimeret fodring. Dette vil samtidig give det mindste tab i form af drivhusgassen metan.

Stor økonomisk gevinst venter forude
Foder udgør op mod 80% af de variable omkostninger i malkekvægholdet. En forbedring på 2% enheder af den overordnede effektivitet vil dermed give en årlig økonomisk gevinst på over 400 mio. kroner i de nordiske lande. Heri er ikke medregnet kvæg-sektorens forpligtelser til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Et mere præcist skøn for den økonomiske gevinst vil blive beregnet ud fra de opnåede biologiske resultater og gennem livscyklus analyser.

Følg projektets og dets resultater her.

'

Projektet støttes af Mælkeafgiftsfonden.

Da der er stor genetisk variation i fodereffektiviteten blandt køer er der god grund til at inddrage foderdata i avlsarbejdet.

Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistrikstprogram.

Flere oplysninger

Peter Løvendahl, AU-Foulum