Forbedret fodereffektivitet kan nedbringe udgifterne til foder, der er den vigtigste variable omkostning i malkekvægholdet. Virkemidlerne hertil er en kombination af avlsmæssige, systemmæssige og fodringsmæssige tiltag. Hidtil har det ikke været muligt at indhente data for foderoptagelse fra individuelle køer i produktionsbesætninger. Derfor er der behov for at skabe et omfattende viden-grundlag til at forstå sammenhænge mellem fodereffektivitet og klimapåvirkning.

Projektets formål
- at samle og udnytte ekspertise og forsøgsmæssige ressourcer for at øge fodereffektiviteten og mindske klimabelastningen fra mælkeproduktion

Projektbeskrivelse
Dette projekt vil skabe et viden-grundlag for at forbedre foderudnyttelsen ved at:
1) samle data fra forsøgsstationer i de nordiske lande og anvende disse til beregning af genetiske parametre,
2) udvikle indirekte metoder til måling af foderoptagelse,
3) udvikle metoder til måling af energitab i form af drivhusgassen metan, 4) udvikle (simple) metoder til måling af foderets fordøjelighed for individuelle køer,
5) undersøge indirekte mål for individuelle køers fodereffektivitet,
6) udvikle fodringsstrategier, der medvirker til at reducere energitab fra dannelsen af drivhusgasser,
7) kortlægge samspillet mellem vommens mikrobiom (dvs. mikroorganismerne, deres samlede genpulje og deres interaktioner) og koens genotype og den samlede effekt på foderudnyttelse og dannelsen af metan,
8) undersøge optimale strategier for at inddrage fodereffektivitet i avlsarbejde – herunder DNA-baserede teknikker (genomisk selektion),
9) vurdere konsekvenserne af tiltagene ved at gennemføre livscyklusanalyser på biologisk og økonomisk effektivitet.

Udbytte af projektet

Den største forbedring af fodereffektivitet forventes opnået ved at kombinere avlsmæssige tiltag med optimeret fodring. Dette vil samtidig give det mindste tab i form af drivhusgassen metan.
En forbedring på 2% enheder af den overordnede effektivitet kan give en årlig økonomisk gevinst på over 400 mio. kroner i de nordiske lande.