Baggrund
Metan, som produceres ved forgæring i koens vom, repræsenterer tab af energi. Mindre metanudskillelse fra koen vil derfor betyde en mere effektiv mælkeproduktion.
Projektet formål
- at skabe ny viden, der, via avl, gør det muligt at begrænse køers udskillelse af drivhusgassen metan per kg produceret mælk. Endvidere er målet sideløbende at forbedre fodereffektiviteten og dermed øge mængden af mælk produceret per foderenhed.
Projektbeskrivelse
Det overordnede projekt skal karakterisere, hvordan samspillet mellem vommens sammensætning af mikroorganismer og køernes genetiske baggrund påvirker udledningen af metan og udnyttelsen af foderet.
En del af dette arbejde foregår på KFC, hvor man vil undersøge, hvordan og om metagenomet (en form for genkatalog over mikroorganismerne i fx vommen) ændres fra den sidste del af drægtighedsperioden og over den første del af laktationsperioden. Endvidere undersøges det, hvordan disse ændringer spiller ind på udledningen af metan og den totale mælkeydelse.
Der er udvalgt 10 dyr af racen Holstein, hvoraf alle kvier er på vej til at kælve første gang. Ved hver prøvetagning tages en vomprøve af alle de udvalgte dyr til bestemmelse af genkatalog over mikroorganismerne. Efter kælvning bliver ydelsen noteret og udledningen af metan måles automatisk vha. en installation i malkerobotten.
Udbytte af projektet
Projektets resultater vil hjælpe til at nedbringe udskillelsen af metan fra mælkeproduktionen, som står for ca. 15 % af drivhusgasudledningen i Danmark. De genetiske gevinster, der opnås er kumulative, og dermed en permanent gevinst i forhold til at skåne klimaet. For landmænd og forbrugere vil reducerede produktionsomkostninger give øgede indtægter for landmanden og lavere fødevarepriser for forbrugeren.
Læs mere på projektets hjemmeside.
|
|
Projektansvarlige
Peter Løvendahl og Jan Lassen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Deltagere
Aarhus Universitet, DTU, Viking Genetics samt Kvægbrugets Forsøgscenter.
Periode
2013 - 2016
Finansiering
Det Strategiske Forskningsråd
Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. |
|