|
Baggrunden for at lave dette forsøg er et ønske i kvæg- og slagteribranchen om at øge kødproduktionen i Danmark for at styrke eksporten af kød og mindske eksporten af nyfødte kalve til udlandet. Produktionen skal være rentabel, og den største udgiftspost; foderet, skal derfor være billigt og produktionssystemet rationelt. |
Hos såvel danske som udenlandske kunder og danske myndigheder stilles der imidlertid øgede krav til dokumentation af dyrenes sundhed og produktionens klimapåvirkning, som derfor forventes at få øget betydning som konkurrenceparametre på markedet. Vi har for nærværende kun yderst begrænsede data for klimapåvirkningen ved okse- og kalvekødsproduktion i Danmark, og begrænset viden om, hvordan belastningen kan reduceres via fodringen.
Derfor skal det nu undersøges, hvordan den billige slagtekalvefodring (baseret på hjemmeavlet foder eller billige alternative fodermidler) påvirker dyrenes sundhed, produktivitet, slagtekvalitet, klimaeffekt og ikke mindst totaløkonomi.
|
|
|
Projektet består af tre arbejdspakker
A. Målinger af metan-emissionen (+ foderoptag og tilvækst) fra tyrekalve, fodret med fire meget forskellige rationer, forventes at kunne beskrive variationen i klimabelastningen, således at de fleste relevante fodringers klimabelastning vil kunne estimeres ved interpolation mellem disse fire niveauer. I denne arbejdspakke gennemføres målinger af metan-emissionen fra indkøbte DH tyrekalve fodret med rationer som spænder fra helt intensiv fodring med stivelsesrig pelleteret kraftfoder til rationer indeholdende billigt hjemmeavlet græsmarksfoder (eller hjemmeavlet græs- og majsensilage). Der indgår i alt 16 tyrekalve af malkerace, der indkøbes fra samme slagtekalvebesætning ved 6 måneders alderen.
B. Praksisafprøvning af billige og relevante fodringer i hver af de fire store slagtekalve/ungtyrebesætninger. I hver besætning afprøves der to fodringer, optimalt samtidigt. Der anvendes besætningens nuværende fodring samt en fodring der påtænkes anvendt i besætningen fremover. Foderomkostninger, sygdom/sundhed inkl. fredrag ved afregning, slagtekvalitet mm. måles/beregnes.
C.
Resultaterne fra A og B anvendes til at analysere betydningen af de forskellige fodringer, for totaløkonomi og det samlede klimaaftryk, herunder også klimabidraget fra foderproduktionen.
|
|
|
|
Opretholdelse og udvidelse af den danske kødproduktion
Effekten af projektet på kort sigt bliver mulighed for at kunne dokumentere forskellige fodringers betydning på væsentlige produktionsparametre til brug i markedsføring af den danske slagtekalve- og ungtyreproduktion på eksport- og hjemmemarked. På det mellemlange sigt vil det betyde opretholdelse og udvidelse af den danske kødproduktion med arbejde for primær- og følgeerhverv. På langt sigt kan resultaterne anvendes til dokumentation af slagtekalve- og ungtyreproduktionen på en objektiv faglig måde mht. krav til dyreenheder (DE), klimapåvirkning og dyrevelfærd.
Projektet løber i perioden fra 2014-2016 og er finansieret af Kvægafgiftsfonden.
Du kan følge projektet: ”Billig fodring af slagtekalve – konsekvenser for klimaaftryk, sundhed og økonomi” her.
Flere oplysninger
Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet
E-mail: Mogens.Vestergaard@agrsci.dk |